Annonce
Bolig og livsstil

Syv mænd og fem kvinder skal afgøre Weinsteins skæbne

Harvey Weinstein ankom fredag til retten i New York med sin advokat Donna Rotunno. Foto: Eduardo Munoz/Reuters

I udvælgelsen af nævninge i sagen har anklagerne beskyldt forsvaret for at udelukke unge, hvide kvinder.

Et nævningeting bestående af syv mænd og fem kvinder er fredag blevet udpeget i en voldtægts- og overgrebssag mod tidligere filmmogul Harvey Weinstein.

Anklagerne i sagen har beskyldt forsvaret for at udelukke unge, hvide kvinder som nævninge i sagen. Omvendt har Weinsteins advokater klaget over, at en af nævningene har skrevet en roman om ældre mænd som seksuelle rovdyr.

Både anklagere og forsvarere har brugt næsten to uger på at udvælge de 12 nævninge blandt cirka 700 kandidater til den højtprofilerede retssag, der betragtes som grundstenen for MeToo-bevægelsen.

Blandt kandidaterne var supermodellen Gigi Hadid. Hun blev dog afvist, fordi hun kender skuespilleren Salma Hayek, som muligvis skal vidne i sagen.

Sammensætningen af nævningetinget ventes at få stor betydning for, hvorvidt den 67-årige Weinstein bliver dømt skyldig i seksuelle overgreb, som kan give fængsel på livstid.

Halvdelen af de 12 nævninge er hvide mænd. Kun to er hvide kvinder.

Chefanklager Joan Illuzi-Orbon har beskyldt forsvaret for at begrænse antallet af unge, hvide kvinder i nævningetinget - muligvis fordi de er mere tilbøjelige til at fatte sympati for Weinsteins påståede ofre.

Anklagemyndigheden og forsvaret kan hver udelukke op til 20 potentielle nævninge, uden at skulle give en grund til det.

- De (forsvaret, red.) eliminerer systematisk en hel klasse af mennesker fra dette nævningeting, sagde Joan Illuzi-Orbon i retten tidligere fredag.

Forsvaret har gentagne gange forsøgt at få sagen afvist.

Fredag bad Weinsteins advokater om, at sagen blev erklæret ugyldig, fordi en af de kvindelige nævninge ikke havde oplyst, at hun har skrevet en roman om ældre mænd, der går efter skolepiger.

Romanen udkommer efter planen til sommer.

Forsvarsadvokat Donna Rotunno beskriver valget af kvinden som nævning som "fuldstændig latterlig".

Retssagen går for alvor i gang på onsdag, hvor både anklagemyndigheden og forsvaret vil komme med deres indledende bemærkninger. Sagen, der føres ved New York Criminal Court, ventes at vare frem til 6. marts.

Nævningene vil høre vidneforklaring fra den tidligere produktionsassistent Mimi Halayi, der hævder, at Weinstein med tvang udførte oralsex på hende i sin lejlighed i New York i juli 2006.

Den vanærede filmmogul er samtidig anklaget for at have voldtaget en anden kvinde, hvis identitet ikke er offentliggjort.

Skuespilleren Annabella Sciorra fra tv-serien "Sopranos" ventes at blive indkaldt som vidne. Hun siger, at Harvey Weinstein voldtog hende i begyndelsen af 1990'erne.

Siden beskyldningerne mod Weinstein begyndte at rulle i oktober 2017, er flere end 80 kvinder stået frem med anklager om seksuelle overgreb mod ham.

  • Film producer Harvey Weinstein arrives with his attorney Donna Rotunno at New York Criminal Court in the Manhattan borough of New York City
    Harvey Weinstein ankom fredag til retten i New York med sin advokat Donna Rotunno. Foto: Eduardo Munoz/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?