Annonce
Bolig og livsstil

Test: Forbrugerrådet dumper hver tredje ansigtscreme

- Vi så rigtig gerne, at fluorstoffer helt generelt blev forbudt i kosmetik og plejeprodukter - og i en lang række andre produkter, siger Stine Müller, som er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto) Foto: Frank Hoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Din ansigtscreme kan indeholde stoffer, der er allergifremkaldende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende, viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Når du masserer din ansigtscreme ind, er det nok med håbet om, at indholdsstofferne gør en positiv forskel for din hud.

Men Forbrugerrådet Tænk Kemi har lavet en ny test af 62 ansigtscremer, og her indeholder næsten en tredjedel af produkterne problematisk kemi.

20 produkter får nemlig testens dårligste bedømmelse, C-kolbe, og det skyldes indhold af en eller flere af tre typer stoffer: potentielt allergifremkaldende, mistænkt for at være hormonforstyrrende og belastende for miljøet.

- En væsentlig gruppe af de stoffer, vi finder blandt produkterne, der får C-kolbe, er mistænkt for at være hormonforstyrrende, siger Stine Müller, som er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det er stoffer, der er tilladt i kosmetik og pleje, og det er ikke indholdet i den enkelte creme, der er problemet. Men vores samlede udsættelse kan være problematisk, forklarer hun.´

Du bliver løbende udsat for forskellige stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, fra mange forskellige kilder, og det er det, der kan være problematisk.

Derfor er det en god idé at nedsætte din udsættelse der, hvor du kan.

- Man skal starte et sted, og der kan man med fordel vælge produkter uden de her stoffer, lyder rådet fra Stine Müller.

En gruppe af de stoffer, Forbrugerrådet Tænk Kemi finder, er fluorstoffer. Dem har du måske hørt om i forbindelse med pizzabakker og slip-let-pander. Men de finder altså også vej til ansigtscremer.

- Det er et område, der er meget fokus på. Så det er overraskende, at vi stadig finder relativt mange ansigtscremer med fluorstoffer - også fra de store, kendte mærker.

- Der er rigtig mange plejeprodukter, der er uden fluorstoffer. Men lige med ansigtscremerne rammer vi altså ind i en produktgruppe, hvor det er relativt udbredt, og det er overraskende.

Og fluorstofferne kan være problematiske for både dig og miljøet.

- Det er en gruppe af stoffer, man er bekymret over, fordi de ikke nedbrydes i miljøet, og fordi de kan være problematiske i forhold til folks sundhed, siger hun.

Anna-Maria Andersson er forsker og leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer under Rigshospitalet. Og hun fortæller, at huden ikke er en barriere for skadelige stoffer.

- Det er absolut ikke sådan, at når man smører noget på huden, så bliver det bare der. Vi ved fra andre små molekyler, der kan være i cremer, at de sagtens kan trænge ind.

- Der kan vi måle dem i blodet inden for få timer, fortæller Anna-Maria Andersson.

Der er, så vidt hun kan søge sig frem til, ikke lavet undersøgelser af netop hudoptag af fluorstofferne.

Hvor nemt de optages i kroppen, kommer an på den kemiske struktur og størrelsen på molekylerne, forklarer Anna-Maria Andersson.

Hun fortæller, at når hun selv køber plejeprodukter - fra shampoo til cremer - går hun efter allergimærket Den Blå Krans og Svanemærket.

- Det er ikke en 100 procents garanti, men der er i hvert fald tænkt over indholdet, og der er mindre unødvendig kemi. Der er eksempelvis ikke kemi, der bare skal bidrage med en overfladefornemmelse, lugt eller farve.

- Som forbruger er man sjældent kemisk ekspert, og derfor er det en god idé at gå efter Svanemærket og eventuelt også allergimærket. Det er en pragmatisk måde at gøre det på, hvor du i hvert fald har reduceret antallet af skadelige kemikalier betydeligt.

/ritzau fokus/

  • Young woman applying makeup.
    - Vi så rigtig gerne, at fluorstoffer helt generelt blev forbudt i kosmetik og plejeprodukter - og i en lang række andre produkter, siger Stine Müller, som er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto) Foto: Frank Hoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik