Annonce
Bolig og livsstil

Thomas Bo Larsen: Det politisk ukorrekte er befriende at arbejde med

Det er fem år siden, at Thomas Bo Larsen sidst stod på en teaterscene. I mellemtiden har han lavet spillefilm. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Skuespilleren kan genkende elementer i karakteren som den gale Stewart Stardust fra sin opvækst i Gladsaxe.

Thomas Bo Larsen er opvokset i Gladsaxe, i det han kalder "betonghettoen".

Her kan man finde ældre herrer på hver en bodega, der taler lige ud af posen og ikke sparer på de frække ord.

Derfor ved den 55-årige skuespiller udmærket, hvor han kan gå hen, hvis han mangler inspiration til sin kommende rolle som den fordrukne, frembrusende og voldsomme onkel Stewart Stardust i "Terkel - The Motherfårking Musical".

Den gamle sømand og onkel til Terkel er i "Terkel i Knibe"-filmene kendt for at være dybt voldelig og gal i skralden. Når Terkel er i problemer, er der sjældent hjælp at hente hos onklen, der dog alligevel til en familiefest giver de to møgunger Sten og Saki et lag tæsk, da de truer Terkel til at stjæle øl.

- Der er situationer med Stewart, som jeg har set før. Det er klart, jeg kan hive lidt til rollen fra dem. De ting, han siger, er ikke pakket ind på nogen måde, siger han.

I sin opvækst har han samtidig oplevet typer som den ultrapædagogiske lærer Arne Nougatgren, der i musicalen spilles af Martin Brygmann.

- Der, hvor jeg voksede op, var der pædagoger som Arne Nougatgren, og jeg følte nok som ung knægt, at de følte sig uddannede til at tale med os med det der pædagogsprog.

- Vi følte ikke, at de talte direkte til os. Det var som om, at man havde et større problem, end det egentlig var, fordi de snakkede ligesom sådan en maskine, siger han.

Den løse hippiestil i slutningen af 60'erne og op gennem 70'erne, som Arne Nougatgren repræsenterer i musicalen, fangede aldrig Thomas Bo Larsen.

Selv om Stewart Stardust ikke er særligt tiltalende som menneske, kan Thomas Bo Larsen finde elementer i karakterens politiske ukorrekthed, der er "befriende at arbejde med".

Som 11-årig i 1974 begyndte han at bevæge sig i boksemiljøet i Gladsaxe, hvor han de senere år har været træner og pr-ansvarlig.

- I bokseklubben siger vi: "Du skal træne, og hvis du ikke kommer som aftalt, så skal du helt blive væk. Der er en konsekvens af, hvad man gør, siger han.

Da han i sin ungdom var konstabel hos militæret i Næstved, oplevede han den direkte form og væremåde, som tiltalte ham.

- Hellere det, end at det var pakket ind i alt muligt vat, hvor jeg skulle prøve at tyde, hvad de prøvede at sige til mig.

Selv vurderer han, at rollen som Stewart Stardust er den vildeste og mest politisk ukorrekte karakter, han nogensinde har spillet.

Måske hans rolle som syrehovedet Finn Fisseskæg i "Fukssvansen" fra 2001 kan måle sig med det, men så alligevel ikke, mener han.

- Den rolle er slet ikke så ekstrem som Stewart.

- Det er så provokerende og sindssygt det her univers, samtidig med at det tager nogle vigtige emner op som mobning. Jeg tror ikke, at du kan finde nogen musical i hele verden, der ligner den her. Der bliver virkelig sagt ting, man ikke må sige, siger Thomas Bo Larsen.

"Terkel - The Motherfårking Musical" har premiere torsdag 14. februar i Tivolis Koncertsal.

  • Det er fem år siden, at Thomas Bo Larsen sidst stod på en teaterscene. I mellemtiden har han lavet spillefilm. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

På Lolland dumper hver tredje elev i 9. klasse dansk og matematik

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle