Annonce
Bolig og livsstil

Tjek dit hus for sætningsskader

Sætningsskader starter typisk ved husets sokkel, så start her, når du skal tjekke dit hjem. Vær også særlig opmærksom, hvis du har en tilbygning, råder Bolius og Byggesagkyndig.nu. Foto: Søren E. Alwan/Ritzau Scanpix

Små revner i huset er uundgåelige, men de bør lukkes, så det ikke ender med fugtskader i mure og vægge.

Foråret er på vej med hastige skridt, og de lune temperaturer er en god anledning til at trække i arbejdstøjet og give huset et grundigt tjek fra top til bund.

En af de ting, du skal kigge efter, er såkaldte sætningsskader, som er små eller større revner i sokkel, mursten eller fuger.

- De opstår som regel, når jorden under husets sokkel sætter sig, forklarer Henrik Bisp, der er ekspert i byggeteknik og huseftersyn hos boligejernes videncenter Bolius.

Og det kan for eksempel ske, hvis lerjorden under huset tørrer ud og svinder lidt, som det er sket nogle steder efter den varme og tørre sommer, vi havde sidste år.

Det er ganske normalt, at et hus slår små revner - uanset om det er nyt eller gammelt - og ikke noget at gå i panik over, fastslår Henrik Bisp.

Han bakkes op af Morten K. Mathiasen, der er bygningsingeniør, tømrer og afdelingschef hos rådgivningsvirksomheden Byggesagkyndig.nu.

- Der kan være mange forskellige grunde til, at der kommer små revner i huset. Men der, hvor man skal reagere hurtigt, er ved pludseligt opståede skader, siger han.

Skyldes skaderne særlige omstændigheder, er der nemlig mulighed for at få forsikringen ind over. Det forklarer Topdanmark, et af Danmarks største forsikringsselskaber.

- Hvis det er sætningsskader, som er forårsaget af en kendt skadevolder - for eksempel en entreprenør eller kommunen, der laver anlægsarbejde på vejen eller i huset ved siden af - kan skaden søges dækket via skadevolderens forsikring, lyder det fra selskabet.

Men er der tale om mindre skader, som er opstået, for eksempel fordi lerjorden under boligen har givet sig lidt, er der ingen økonomisk hjælp at hente.

Til gengæld kan du selv afhjælpe problemet langt hen ad vejen, forklarer Henrik Bisp. Er det en lille revne i fugen - på under en millimeter i bredden - kan du lukke den til med mørtel.

- Selv helt små revner er det en god idé at få lukket, så man sikrer, at fugt og andet ikke kan trænge ind. For det kan slide på betonen og gøre revnen endnu bredere over tid, siger Henrik Bisp.

Og på sigt kan fugt gøre skade på huset, siger han.

Når du tjekker huset efter for sætningsskader, skal du først og fremmest kigge ved soklen. Det er nemlig typisk her, en sætningsskade vil have sin oprindelse.

Og hvis du så finder en revne, kan du få en idé om, hvor slemt det står til, ved at kigge på hvordan revnens forløb er op gennem væggen, forklarer Morten K. Mathiasen.

- Hvis revnen siksakker gennem fugerne, er der ingen grund til panik. Men hvis selve murstenen er revnet, skal man reagere lidt hurtigere, siger han.

Finder du større revner, findes der forskellige måder, hvorpå du kan forstærke de svage punkter i huset - for eksempel ved at få armeret murværket. Det vil typisk kræve hjælp fra en professionel.

/ritzau fokus/

  • Revnet hus
    Sætningsskader starter typisk ved husets sokkel, så start her, når du skal tjekke dit hjem. Vær også særlig opmærksom, hvis du har en tilbygning, råder Bolius og Byggesagkyndig.nu. Foto: Søren E. Alwan/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud