Annonce
Bolig og livsstil

Tjek selv om du risikerer et varmesmæk til vinter

Man kan forvente en prisstigning på 10-12 procent, hvis fjernvarmeværket skifter brændsel fra halm til træflis, fortæller vicedirektør i Dansk Fjernvarme. Foto: Colourbox.com/Free, arkivfoto

Det ekstremt varme og tørre vejr kan få konsekvenser for varmeregningen til vinter. Se hele listen over de fjernvarmeværker, der fyrer med halm.

Den ekstremt varme sommer kan for nogle betyde, at de går en dyr vinter i møde. Forklaringen skal findes hos landbruget, som har trange kår med sol og tørke.

Landmændene, der producerer halm, som nogle fjernvarmeværker bruger til at fyre med, er nemlig ved at skrabe bunden for halmstrå. Og når fjernvarmeværket så pludselig skal skifte brændsel, stiger prisen.

Så hvis man får varme fra et fjernvarmeværk, som fyrer med halm, risikerer man, at varmeregningen vil stige med 10-12 procent, skriver Politiken.

Det bekræfter Kim Behnke, som er vicedirektør hos Dansk Fjernvarme.

- Lidt over 20 af værkerne, som er medlemmer hos os, har fået et brev fra den lokale landmand om, at han desværre ikke kan levere halmen, som han egentlig har en kontrakt på. Og når man så skal skifte brændsel til træflis, kan man forvente 10-12 procent i varmeprisstigning, forklarer han.

Nogle steder kan prisstigningen også blive højere, bemærker Kim Behnke. Det afhænger nemlig af, hvilken form for brændsel varmeværket skifter over til.

Skifter værket eksempelvis fra halm til fyringsolie, så må man forvente en endnu højere prisstigning.

Og der er ikke nødvendigvis frit valg på alle hylder, når fjernvarmeværkerne skal skifte brændsel. Fjernvarmeværkerne er spredt ud over hele Danmark og findes på mange af de danske øer.

- På Samsø og andre steder har man jo etableret halmanlæg, fordi man gerne ville bruge lokale ressourcer til at lave fjernvarme med, siger Kim Behnke og uddyber:

- Og det er også en rigtig god idé, men det betyder også, at det er nogle af dem, der er allermest sårbare. Der er ikke naturgas, de bare lige kan bruge af på Samsø. Så der er nogle, der kan gå hen og få det hårdt, hvis det slår igennem.

Mange af fjernvarmeværkerne, der bruger halm som brændsel, er forholdsvis små, og mange er også forbrugerejede. Derfor vil man som forbruger opleve prisstigningen direkte, forklarer Kim Behnke.

- For når forbrugerne selv ejer værket, så har de kun sig selv at hente pengene hos.

De fleste af værkerne er forholdsvis små, men der er også store værker som Lisbjerg værket ved Aarhus, som drives af de kommunale selskab AffaldVarme Aarhus.

- Men de bliver ikke så hårdt ramt, for de har faktisk allerede skiftet over til også at bruge træflis, fordi halmen er blevet dyrere på det seneste, fortæller Kim Behnke.

Når værkerne er nødt til at skifte brændsel, er der også risiko for, at aben flytter med videre. Hvis halmen skiftes ud med skovflis, så vil prisstigningen sandsynligvis følge med derover, bemærker Kim Behnke.

De mange soltimer har dog ikke gjort alle til tabere. De, der får energien fra solvarmeanlæg, kan næsten ikke få armene ned.

- De har masser af energi, og det er billigt. Vi er oppe på 107 steder, hvor man har etableret solvarmeanlæg, så de mennesker, der bor de steder, vil kunne opleve, at prisen er faldet, næste gang de bliver opkrævet for fjernvarme, siger Kim Behnke.

Listen: Disse fjernvarmeværker fyrer med halm

- Sjælland og Møn: Græsted Fjernvarme, Fors Varme Holbæk St. Merløse A/S, Hvidebæk Fjernvarmeforsyning, Høng Varmeværk, Ringsted Fjernvarme A/S, Stege Fjernvarme, Borup Varmeværk, SK Varme A/S.

- Falster: Sydfalster Varmeværk, Refa Horbelev Fjernvarme A/S, Nørre Alslev Fjernvarmeværk, Rønde Fjernvarme, Refa Gedser Fjernvarme A/S.

- Lolland: Lolland Varme A/S, Sakskøbing Fjernvarmeselskab, Øster Toreby Varmeværk, Maribo Varmeværk, Guldborgsund Forsyning, Nysted Varmeværk, Rødby Varmeværk, Holeby Fjernvarme, Rødbyhavn Fjernvarme, Skive Fjernvarme.

- Fyn: Kværndrup Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme, Ollerup-Vester Skerninge-Ulbølle Fjernvarme.

- Jylland og Als: Hinnerup Fjernvarme, Hvidbjerg Fjernvarme, Kjellerup Fjernvarme, Løgstør Fjernvarme, Mariager Fjernvarmeværk, Ryomgård Fjernvarmeværk, Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab, Hals Fjernvarme, Hørby Varmeværk, Kolind Fjernvarmeværk, Øster Hornum Varmeværk, NRGI Lokalvarme A/S, Thorsager Fjernvarmeværk, Terndrup Fjernvarme, Galten Varmeværk, Havndal Fjernvarme, Hadsten Varmeværk, Gjerlev Varmeværk, Vejen Varmeværk, Rødding Fjernvarme, Billund Varmeværk, Vestforsyning Varme A/S, Als Fjernvarme, Auning Varmeværk, Skive Fjernvarme, Tarm Varmeværk, Ørsted Fjernvarmeværk, Thisted Varmeforsyning, Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning, Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, AffaldVarme Aarhus, Ulbjerg Kraftvarmeværk, Mou Kraftvarme.

- Ærø: Ærøskøbing Fjernvarme.

- Bornholm: Bornholms Varme A/S.

- Langeland: Sydlangeland Fjernvarme, Lohals Varmeforsyning, Midtlangeland Fjernvarme.

- Samsø: Ballen/Brundby Fjernvarme.

Kilde: Dansk Fjernvarme.

/ritzau fokus/

  • Radiator
    Man kan forvente en prisstigning på 10-12 procent, hvis fjernvarmeværket skifter brændsel fra halm til træflis, fortæller vicedirektør i Dansk Fjernvarme. Foto: Colourbox.com/Free, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?