Man må satse stort for at vinde stort. Det gælder også, hvis man vil investere i crowdlending, som bliver kaldt højrisikoinvestering.
Er man på udkig efter høje potentielle afkast, når man skal investere sine sparepenge, så kræver det, at man har en høj risikovillighed. Og høj risiko betyder, at der ikke er nogen garantier.
Sådan lyder det samstemmende fra Forbrugerrådet Tænks seniorøkonom Morten Bruun Pedersen og Birgitte Søgaard Holm fra Finans Danmark.
Crowdlending er sådan et produkt, hvor man ved at investere sine penge i lån til fremmede kan score store fortjenester - hvis alt går vel.
Til gengæld for sit udlån - og risikoen - kan man nemlig få tilbagebetalt lånene med høje renter. Det kan eksempelvis være dyre kviklån.
Og gevinsten kan være alt fra ti procent i afkast - til et stort rundt nul på kontoen. For hvis ikke lånene bliver tilbagebetalt, strømmer der ikke kroner tilbage på kontoen.
Man skal altså næppe satse hele pensionsopsparingen.
- Crowdlending er et nyt produkt på markedet, siger Birgitte Søgaard Holm, som er direktør i Investering og opsparing hos Finans Danmark.
- Man skal holde sig for øje, at det er et højrisikoprodukt. Og det er i modsætning til andre finansielle produkter ikke underlagt samme investorbeskyttelsesregler, fortæller hun.
Der er - i hvert fald på nuværende tidspunkt - ikke samme regulering, når der gælder investering i crowdlending, tilføjer Birgitte Søgaard Holm.
Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk forklarer, at lånene ved crowdlending typisk bliver givet til folk, der har lidt svært ved at få lån andre steder. Og det kan der være forskellige årsager til.
- Når realkreditinstituttet eller banken kreditvurderer, vil de gerne se en rimelig stabil indtægt. Og ved nogle med meget svingende indtægt vil man være lidt tilbageholdende, siger han og tilføjer:
- Det kan for eksempel være, hvis man har en meget svingende indkomst som sælger, hvor en stor del af lønnen bliver udgjort af bonus, forklarer han.
Netop fordi der er tale om lån, hvor låntageren ofte har fået et nej i banken, råder Morten Bruun Pedersen til at være lidt forsigtig, før man investerer i crowdlending.
- Jeg vil vurdere, at man som almindelig forbruger påtager sig en ganske betydelig risiko, siger han og fortsætter:
- Så hvis man kaster sig ud i det, skal det nok være for mindre beløb af ens midler. Men det er ikke noget, jeg vil anbefale. Så ville jeg hellere tale med en uafhængig rådgiver om, om man kunne få afkast på en anden måde.
Det kan for eksempel være i form af en aktiefond, foreslår Birgitte Søgaard Holm.
- Et meget populært investeringsprodukt i Danmark er investeringsfonde. De kan fås i forskellige risikokategorier, så der er lidt til enhver risikoappetit. Men der får man noget spredning. Og som tommelfingerregel er spredning godt, når det kommer til investering, siger hun.
- Ved investeringsfonde kan man vælge en forholdsvis høj risiko, men under mere kontrollerede og regulerede forhold end crowdlending, tilføjer hun.
/ritzau fokus/
-
Crowdlending er en relativt ny måde at låne penge - eller låne penge ud. Man er dog ikke dækket af investorbeskyttelsesregler. Foto: Philippe Wojazer/Reuters
