Annonce
Bolig og livsstil

Toppen af poppen-stjerne fik skrevet hjertesag ind i kontrakt

Mathilde Falch er ambassadør for Landsforeningen Sind, som arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. - Det er en af grundene til, at jeg har mit eget pladeselskab, Just For The Record, og ikke arbejder med branchefolk. Hver gang får jeg at vide, at jeg ikke skal snakke så meget mere om min egen historie med psykisk sygdom og misbrug, fordi det er uncool og kører i den samme rille. Men for mig er det lige så meget mit arbejde, som musikken er, har hun tidligere fortalt i et interview med Ritzau. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

- Jeg er meget stolt af, at vi bruger vores sendetid på noget, som har noget dybde, lyder det fra musikeren Mathilde Falch.

Da musikeren Mathilde Falch blev spurgt om, hun havde lyst til at medvirke i "Toppen af poppen", var det ikke udelukkende musikken, hun havde på hjerte.

Den 31-årige sangskriver har fået skrevet det ind i sin kontrakt, at hun må sætte fokus på psykisk sårbarhed, som er hendes store hjertesag.

Udfordringer, som hun selv har kæmpet med gennem meget af sit liv.

- Når jeg tænker tilbage på det, jeg er mest glad for ved at være med i programmet, så er det, at alle bidrager med interessante emner, og at det handler om rigtigt meget andet, end hvor stor succes man har, fortæller hun.

Mathilde Falch er ambassadør for Landsforeningen Sind, som arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Hun betragter det lige så meget som sit arbejde som musikken.

- Jeg er meget stolt af, at vi bruger vores sendetid på noget, som har noget dybde. Folk åbnede sig helt vildt, så det blev meget personligt, og vi bakkede hinanden op i det, fortæller hun om programmets optagelser.

Mathilde Falch udgør sammen med Simon Kvamm, Hjalmer, Maria Bramsen, Katinka Bjerregaard, Alex Vargas og Malte Ebert årets hold i TV 2's uhyre populære musikfortolkningsprogram.

Det er faktisk første gang, at Mathilde Falch synger sange, som hun ikke selv har skrevet.

- Det var en udfordring for mig at skulle finde noget, som jeg kunne mærke personligt, for ellers vidste jeg, at jeg ikke ville kunne gøre det særligt godt. Jeg ville ikke have det godt, hvis ikke de ord, jeg sang, føltes ærlige.

- Det var også udfordrende at stille sig op foran de andre og stå ved sig selv, fortæller hun.

Mathilde Falch bruger musikken til at bearbejde hændelser og udtrykke de svære følelser. Det afsæt brugte hun også, da hun skulle fortolke sine seks kollegers numre.

- Jeg er ikke popmusiker, og mit mål som sangskriver er ikke, at folk bare - så at sige - skal klappe med og være glade. Det kan man nogle gange godt ønske, når man står på en scene og er usikker, fordi har folk en fest, er det en umiddelbar reaktion på, at man bliver accepteret, siger Mathilde Falch.

- Så det var en udfordring for mig at stå ved, at jeg havde taget nogle sangvalg, som kunne virke langsomme og dystre, men jeg håbede at kunne røre nogle andre følelser.

Det har også givet refleksioner retrospektivt.

- Det har tvunget mig selv til at se mig selv mere udefra og stå ved, hvem jeg er. Det har gjort mig mere modig. Jeg tør at gå ind i de dystre, langsomme sange og være stolt af det, fortæller Mathilde Falch.

- Jeg har snakket med min mand (komiker og manuskriptforfatter Jesper Juhl, red.) og mit band om, at jeg er rigtig glad for mit liv. Jeg er glad for min karriere og mine relationer, og jeg har en meget klar fornemmelse af, hvad der er vigtigst for mig.

Derfor stoler Mathilde Falch på sine valg i programmet.

- Hvis der er nogle, der synes, jeg er nederen, eller synes noget dårligt om det, jeg har lavet, eller hvad jeg hører fra andre, der har været i vælten, så håber jeg, at det ikke kommer til at fylde for meget for mig.

- Og omvendt, hvis nogle synes, det er rigtigt fedt, så holder jeg stadig fast i, hvad der er vigtigst for mig. Det er stadig de små spillesteder og mit hjem. Jeg føler, jeg står ret godt i mit liv, og at "Toppen af poppen" er et kirsebær oveni det.

Mathilde Falch er - som efternavnet måske antyder - datter af musiker Michael Falch.

To gange har han deltaget i "Toppen af poppen". Første gang var tilbage i 2017, og så var der gensyn med den 64-årige rockveteran i jubilæumsprogrammet "10 år på toppen af poppen" sidste år.

Han har rådet hende til at gå i seng i ordentlig tid, for det er nogle lange dage. Men det var svært at efterleve, fortæller Mathilde Falch med et smil.

- Vi kan virkelig godt lide hinanden, kan man mærke, så vi glemte nærmest, at kameraerne var slukket. Vi havde bare lyst til at hænge ud med hinanden, siger Mathilde Falch.

- Det er virkelig dejlige mennesker, som jeg holder meget af, siger hun med et stort smil.

"Toppen af poppen" sendes på TV 2 søndag klokken 20.

Mathilde Falch er datter af musikeren Michael Falch. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mathilde Falch udgør sammen med Simon Kvamm, Hjalmer, Maria Bramsen, Katinka Bjerregaard, Alex Vargas og Malte Ebert årets hold i TV 2's uhyre populære musikfortolkningsprogram. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på TV 2s Toppen af Poppen
    Mathilde Falch er ambassadør for Landsforeningen Sind, som arbejder for at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. - Det er en af grundene til, at jeg har mit eget pladeselskab, Just For The Record, og ikke arbejder med branchefolk. Hver gang får jeg at vide, at jeg ikke skal snakke så meget mere om min egen historie med psykisk sygdom og misbrug, fordi det er uncool og kører i den samme rille. Men for mig er det lige så meget mit arbejde, som musikken er, har hun tidligere fortalt i et interview med Ritzau. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på ''10 år med toppen af poppen''
    Mathilde Falch er datter af musikeren Michael Falch. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på TV 2s Toppen af Poppen
    Mathilde Falch udgør sammen med Simon Kvamm, Hjalmer, Maria Bramsen, Katinka Bjerregaard, Alex Vargas og Malte Ebert årets hold i TV 2's uhyre populære musikfortolkningsprogram. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik