Annonce
Bolig og livsstil

Tre typiske fejl til lønforhandlingen

At dine kolleger får mere i løn end dig, er sjældent et argument, der vækker genklang til lønforhandlingen. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Hav styr på, hvad der kan bruges som argumenter for en lønstigning, før du sidder til lønsamtalen.

Du har skrevet noter og forberedt dig til tænderne - og du kunne virkelig godt bruge den lønstigning.

Men hvad består din forberedelse egentlig i? Og hvordan har du fastlagt, hvad du er værd?

Få eksperternes råd til at styre uden om nogle af de klassiske fejl, der kan stå i vejen for en lønstigning.

1) Forhandler kun til selve samtalen

Malene Rix er selvstændig forhandlingsrådgiver, og hun oplever, at nogle tror, at lønforhandlingen kun foregår i et mødelokale en gang om året, hvor man medbringer en liste med argumenter.

Og det giver dårlige betingelser ved lønsamtalen.

- Den vigtigste del af forhandlingen foregår i hverdagen. Man skal løbende finde måder at snakke om, hvad man laver, hvad der går godt, hvor man gerne vil hen, hvad man har brug for, og hvad man kan bidrage med, siger hun.

Det giver mulighed for at arbejde målrettet med nogle ting eller rette ind forud for samtalen, siger hun. Og det er argumenter, man kan bruge til sin lønsamtale.

2) Løber efter de forkerte bolde

- Det er en klassisk fejl, at man ikke er strategisk nok, fortæller Bella Lea Buono, som er chefkonsulent hos Djøf.

Det betyder for eksempel, at man ikke har tjekket op på virksomhedens strategi.

Så risikerer man, at de bolde, man har løbet efter, som man synes, kvalificerer en til en lønforhøjelse, faktisk ikke er nødvendige for virksomhedens strategi.

- Det er måske "nice to have" i stedet for "need to have", forklarer Bella Lea Buono.

Det gælder helt grundlæggende om, at man kender chefens succeskriterier. På den måde kan man referere direkte til, hvordan man hjælper med at løfte virksomhedens vision og chefens mål, råder hun.

3) Stirrer sig blind på, hvad kollegerne får

Det er vigtigt at kende sin markedsværdi, og det kan være værdifuldt at vide, hvad andre i tilsvarende stillinger får i løn.

Men man skal ikke hoppe i den fælde, at man lægger for meget vægt på, hvad ens kolleger får i løn.

- Der kan være meget, man ikke ved. Og så handler det i sidste ende for chefen om, hvad man præsterer og leverer. Og hvordan man spiller ind i strategien og løfter de opgaver, der ligger der, siger Bella Lea Buono.

- Det er sjældent et argument i sig selv, hvad kollegerne får. Det er også svært at sammenligne det, man laver, en til en. Medmindre man laver helt præcist de samme opgaver, og det er få, der gør det, siger hun.

/ritzau fokus/

  • Forhandling
    At dine kolleger får mere i løn end dig, er sjældent et argument, der vækker genklang til lønforhandlingen. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?