Annonce
Bolig og livsstil

Tv-skuespilleren René Auberjonois er død af lungekræft

Skuespilleren René Auberjonois døde søndag af lungekræft. Han var især kendt for sine utallige roller i amerikanske tv-serier. (Arkivfoto) Foto: Leon Neal/Ritzau Scanpix

René Auberjonois var kendt for sine roller i blandt andet "Star Trek: Deep Space Nine" og "Boston Legal".

Den amerikanske skuespiller René Auberjonois er død af lungekræft i en alder af 79 år. Auberjonois døde søndag.

Det oplyser hans søn, Remy Auberjonois, til CNN.

René Auberjonois var bedst kendt for sine utallige tv-roller i blandt andet "Star Trek: Deep Space Nine" og "Boston Legal", men han lavede også teater og optrådte i film. Blandt andet som militærpræsten Father John Mulcahy i Robert Altmans film "Mash" fra 1970.

Samme år modtog René Auberjonois en Tony Award for sin rolle i Broadway-musicalen "Coco" om designeren Coco Chanel med Katharine Hepburn i hovedrollen.

Auberjonois var to gange nomineret til en Emmy. Første gang var i 1984 for sin birolle som guvernørens stabschef, Clayton Endicott III, i komedieserien "Benson".

Han blev nomineret igen i 2001 for sin gæsteoptræden som dommer i dramaet "The Practice" om et advokatfirma i Boston.

Fra 2004 til 2008 medvirkede han i fem sæsoner af "Boston Legal" - en spinoff-serie af "The Practice".

I en udtalelse kalder Remy Auberjonois sin far en "stolt, progressiv og fuldendt professionel og håndværker".

Han roser også sin far for det arbejde, han udførte for Læger Uden Grænser.

- Han var gift med min mor i 56 år. Han var en dedikeret far og bedstefar, og han havde en fantastisk humor, udtaler Remy Auberjonois ifølge CNN.

René Auberjonois spillede Odo i alle syv sæsoner af "Star Trek: Deep Space Nine" i 1990'erne.

"Star Trek"-kollegerne William Shatner og George Takei har reageret på nyheden om Auberjonois' død på Twitter.

Takei kalder ham "en fantastisk, omsorgsfuld og intelligent mand".

- Han vil blive savnet, skriver George Takei.

- Når jeg ser op på stjernerne, vil jeg tænke på dig, ven.

  • FILES-US-ENTERTAINMENT-TELEVISION-AUBERJONOIS
    Skuespilleren René Auberjonois døde søndag af lungekræft. Han var især kendt for sine utallige roller i amerikanske tv-serier. (Arkivfoto) Foto: Leon Neal/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik