Annonce
Bolig og livsstil

TV2 efter verdenshistorisk dansesejr: Tiden var inde

Jakob Fauerby og Silas Holst vinder finalen i "Vild med dans". Hos TV2 er man stolt af, at danskerne tog godt imod parret. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Underholdningsredaktør i TV2, Thomas Richardt Strøbech, er stolt af, at danskerne lod mandlige dansere sejre.

Det er ikke kun skuespilleren Jakob Fauerby og hans dansepartner, Silas Holst, der fredag aften jubler over trofæet i "Vild med dans".

For TV2 er den historiske sejr - det er første gang, et par af samme køn vinder "Vild med dans" i verden - også noget, der vækker følelser.

- Det er klart, at når vi gør noget for første gang, og der så sker noget i verden for første gang, så bliver det en helt særlig begivenhed, og jeg er kæmpe stolt og kæmpe glad over, at vi tænkte, at tiden var inde, og at Danmark godt kunne se to mænd danse med hinanden i vores program, uden at der skulle være noget mystisk eller forkert i det, siger TV2's underholdningsredaktør, Thomas Richardt Strøbech.

- Det må man sige, at danskerne har sagt ja tak til og oven i købet honoreret med en sejr. Det er smukt og rørende, at folk bakker op om, at man må danse med og være gift med, hvem man har lyst til, og at det ikke skal skille os ad, siger han.

Det har givet genlyd rundt om i verden, at det danske par af samme køn uge efter uge er blevet stemt videre i konkurrencen. Blandt andet har svenske, norske og engelske medier vist interesse for historien om parret.

- Der er også mange amerikanske medier, der har været meget interesserede, og det er da dejligt, at de går op i "Vild med dans", når man sidder med TV2-brillerne på, siger underholdningsredaktøren, der dog også håber, at tv-stationens sats kan være en lille del af den kamp for ligestilling, der foregår i verden.

- Det vigtigste er det, Jakob (Fauerby, red.) siger i slutningen af programmet - at hvis hans børn kan vokse op uden at skænke en tanke, hvem de danser med, så synes jeg, vi er kommet rigtig langt, og TV2 og "Vild med dans" vil i den grad gerne være med til at gøre verden til sådan et sted, siger Thomas Richardt Strøbech.

Han afslører, at der allerede er lagt i støbeskeen til en ny Vild med dans-sæson næste år.

- Nu skal vi bare i fuld gang med at finde ud af, hvad den skal indeholde. Vi har jo set i år, at "Vild med dans" godt kan tillade sig at handle om noget, der er lidt større end bare dans, og det har klædt sæsonen, siger han.

- Jeg tror også, det har inspireret andre dansere til at finde ud af hvilken historie, de har, og det er den slags stærke personhistorier, som "Vild med dans" gerne vil være med til at fortælle - uanset hvem der danser med hvem, siger han.

  • Finalen i Vild med Dans i Forum Horsens
    Jakob Fauerby og Silas Holst vinder finalen i "Vild med dans". Hos TV2 er man stolt af, at danskerne tog godt imod parret. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies