Annonce
Bolig og livsstil

TV2 før X Factor-premiere: Der skal være et formål med at ændre showet

Ankerstjerne, Oh Land, Blachman og Sofie Linde er henholdsvis dommertrio og værtinde, når "X Factor" har premiere den 4. januar på TV2. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Når "X Factor" løber over skærmen i januar, er det på TV2, men seerne vil stadig kunne genkende programmet.

Efter 11 sæsoner på Danmarks Radio har TV2 købt rettighederne til at sende "X Factor".

Men selv om TV2 har et ønske om at gøre "X Factor" til sit eget, så er der ingen grund til at lave store ændringer i showet, bare fordi det er muligt.

Det mener TV2's underholdningsredaktør, Dorte Borregaard.

- De store tv-formater, som er så sjældne og svære at lave, skal holdes ved lige og pusles om, men der skal holdes fast i grundkernen. Man skal ikke begynde at lave mærkelige regler, bare fordi man kan, siger Dorte Borregaard og uddyber:

- Selvfølgelig kigger vi på programmet med nye øjne, og vi har tilført en række nye tiltag og justeringer, men "X Factor" er måske verdens stærkeste talentshowformat inden for sang, synes jeg, så man skal ikke begynde at forny det bare for fornyelsens skyld, siger hun.

Dorte Borregaard kender "X Factor" indgående, for hun var som producent med til at lave sæson fire og fem. Dengang arbejdede hun for produktionsselskabet Blu, som står bag showet i Danmark.

Det er stadig Blu, der skal producere showet for TV2. Men selv om det betyder en hel del for TV2, at det er lykkedes at kapre formatet over på kanalen, så er Dorte Borregaard ret sikker på, at danskerne ikke tillægger det en større betydning, om der står DR eller TV2 i hjørnet af skærmen.

- Det er et format, der er så stærkt, at det er større end den tv-kanal, det bliver sendt på, siger hun.

På trods af at TV2 ikke vil pille ved grundkernen i programmet, vil der dog alligevel være nye tiltag i og omkring showet.

Først og fremmest kommer der et dommerpanel, hvor kun Thomas Blachman har erfaring med showet.

Sangerinden Nanna Øland, der går under kunstnernavnet Oh Land, og produceren og sangskriveren Lars Ankerstjerne er nye.

- Vi har fra starten lavet en markant ændring ved at skifte to af dommerne ud. Dommernes kemi sætter jo en stor del af scenen for programmet, siger Dorte Borregaard og fortsætter:

- Så har vi åbnet for, at bands kan være med i programmet, fordi vi gerne vil se, om det kan gøre noget spændende. Og så har vi givet deltagerne mulighed for at synge deres egne sange hele vejen igennem sæsonen.

På DR har det været sådan, at når deltagerne nåede til de såkaldte liveshows, skulle de synge covernumre.

- Men hvis dommerne vurderer, at deltagernes sangmateriale er stærkt nok, så tør vi godt vise det i liveprogrammerne og lade dem gå linen ud med deres eget materiale, siger Dorte Borregaard.

Også i auditionprogrammerne vil seerne kunne se en ændring.

- Der kommer backing tracks på i vores auditions. Det vil sige, at deltagerne får musik at synge til, hvor det i de seneste mange sæsoner ellers har været a cappella, siger Dorte Borregaard.

Der har tidligere været backing tracks ved auditions i to sæsoner, men her var der også publikum på. Det er der ikke, når TV2 viser programmet.

Og ifølge Dorte Borregaard skævvrider det ikke konkurrencen, at mindre sikre sangere får en melodi at holde sig til.

- Jeg synes ikke, det er en falsk støtte for deltagerne. Der har jo også altid været nogle, der har haft en guitar med. Dommerne kan sagtens se igennem det og afkode, om vedkommende har en god stemme og har x-factor, siger hun.

Om "X Factor" vil forblive et seerhit på 11. sæson, vil tiden vise. Men Dorte Borregaard har store forhåbninger.

- Det er et program, som virkelig mange har en stærk holdning til, og det vil de fortsat have, når vi sender det, og det er jo det skønne ved det, siger hun.

Selv om programmet har mange år på bagen, kan det stadig blive et samtaleemne blandt danskerne, mener underholdningsredaktøren.

- Vi har for eksempel lige kørt 15. sæson af "Vild med dans", og det har været et af de mest sete programmer i 2018 overhovedet, siger hun.

"X Factor" har premiere fredag den 4. januar klokken 20.00 på TV2.

  • X Factor pressemøde på Nimb
    Ankerstjerne, Oh Land, Blachman og Sofie Linde er henholdsvis dommertrio og værtinde, når "X Factor" har premiere den 4. januar på TV2. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne