Annonce
Bolig og livsstil

Undgå at grillmaden bliver en bakteriebombe

Colibakterien STEC kaldes også "burgerbakterien", fordi den oftest forekommer i u-gennemstegte hakkebøffer. Derfor skal hakket kød altid steges igennem - også selv om temperaturen er højere på grillen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Modsat køkkenet er der sjældent håndvask ved grillen, og du skal blandt andet undgå krydskontaminering og have styr på, hvad der er sterilt og ikke sterilt.

Grillen står udendørs, hvor der kan være langt til nærmeste håndvask, og hvor maden gerne må være lidt rustik.

Derfor kommer en del danskere til at se lidt for stort på smuds og fødevarehåndtering.

- Men man skal være opmærksom på hygiejnen, for der kan være en række sygdomsfremkaldende bakterier i blandt andet råt kød, siger specialkonsulent Gudrun Sandø fra Fødevarestyrelsens enhed for fødevaresikkerhed.

Der kan både være salmonella, campylobacter og colibakterien STEC i grillmaden. Og derfor skal du blandt andet undgå krydskontaminering - altså at overføre bakterier fra det rå kød til den spiseklare mad.

- En klassisk faldgrube er, hvis man bruger den samme tallerken eller tang til det rå og det stegte kød eller rører begge dele med sine hænder, siger Jens Kirk Andersen, der er seniorrådgiver og fødevaremikrobiolog ved DTU Fødevareinstituttet.

Bøffen er nemlig praktisk taget steril, når den kommer af grillen. Men hvis den placeres på fadet med rå kødsaft, er den ikke længere bakteriefri.

- Så vask hænder løbende, eller undlad at røre direkte ved maden. Sørg også for, at du har to fade, siger Jens Kirk Andersen.

Selve grillristen skal du til gengæld ikke være så bekymret for - heller ikke selv om den deles med andre i boligforeningen eller på naturlegepladsen.

- Når risten udsættes for høj varme, dør bakterierne. Så sørg for, at den bliver godt varm, og børst den af, før du lægger maden på, siger Gudrun Sandø.

Den skal børstes af med en stålbørste, både før og efter at du har grillet.

For hvis stegefedt og kødrester får lov til at samles på risten over tid, kan der danne sig nogle stegemutagener, som ifølge Fødevarestyrelsen er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Vask risten, hvis det er muligt.

Tag også forbehold for overfladebakterier. Her snubler nogle i, hvad der skal gennemsteges, og hvad der ikke skal.

- En hel bøf er steril indeni, men har bakterier udenpå. Derfor vil den blive steril ved grilning og må sådan set gerne være rød indeni, siger Jens Kirk Andersen.

Lige modsat er det med hakkebøffer og fjerkræ, som altid skal gennemsteges. Når kødet hakkes, bliver overfladen - og bakteriernes legeplads - nemlig markant større. Derfor er der bakterier både indeni og udenpå.

- Det samme gælder, hvis man har brudt overfladen på en steg - for eksempel mekanisk mørnet og stiksaltet kød. For så snart man stikker nåle ind i kødet, vil bakterierne også blive bragt ind i midten, siger Gudrun Sandø.

/ritzau fokus/

  • Mads Claus Rasmussen
    Colibakterien STEC kaldes også "burgerbakterien", fordi den oftest forekommer i u-gennemstegte hakkebøffer. Derfor skal hakket kød altid steges igennem - også selv om temperaturen er højere på grillen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet