Annonce
Bolig og livsstil

Undgå bøde: Kend faldgruberne omkring cykellygter

39 procent af danske cyklister "vil cykle forsigtigt videre", selv om de har glemt lygterne. 5 procent ville være ligeglade og cykle fuldstændigt som normalt, selv om de havde glemt lygter. Det viser en ny rundspørge fra Kantar Gallup og Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mange cyklister bryder enten bevidst eller uforvarende reglerne for cykellygter. I bedste fald koster det 700 kroner i bøde - i værste fald koster det ulykker.

Om vinteren er det ofte mørkt, når man cykler på arbejde, mørkt når man cykler hjem, og mørkt når man henter ungerne.

Derfor skal der lys på cyklen. Men her ser mange cyklister lidt for stort på reglerne.

44 procent af danskerne vil eksempelvis cykle alligevel, selv om de har glemt lygterne. Det viser en rundspørge fra Kantar Gallup og Rådet for Sikker Trafik.

- Der er simpelthen for mange, som ser stort på reglerne eller vil tage chancen. Og det kan blive virkelig farligt, siger Pernille Ehlers, der er chefkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.

Det skyldes, at man som cyklist er svær at se uden lys.

Det oplever man dog typisk ikke selv som cyklist, fordi man frit kan kigge sig omkring og se de andre, siger Pernille Ehlers.

- Men inde fra en bil kan det være enormt svært at se en cyklist i mørket. Der er blinde vinkler, spejlinger i ruderne og konkurrerende lys fra andre biler, uddyber hun.

Samtidig er billygter blevet kraftigere, fordi flere er overgået til LED.

- Det betyder, at alt, hvad der ikke har lys på, eller som ligger uden for lyskeglen, er blevet forholdsvis sværere at se, uddyber Pernille Ehlers.

En anden faldgrube er lysforholdene.

Nogle tror, at man kun skal køre med lygter, når det er mørkt.

Men det er også lovpligtigt i tåge, kraftig regn eller slud.

- Igen skal man huske på, at bilisterne får nedsat sigtbarhed, når der er sne og regn på ruderne, siger Pernille Ehlers.

For nylig var politiet tilsvarende ude og slå på tromme for, at bilister kører med lys i vintermånederne - også selv om det ikke er blevet mørkt.

Og apropos spørgsmålet om mørke eller ej er det endnu en faldgrube.

Nogle bruger eksempelvis gadelygterne som pejlemærke for, om de selv skal have lygter på cyklen.

Men det duer ikke, forklarer Pernille Ehlers.

- I stedet skal man navigere efter den såkaldte lygtetændingstid, som er fra solnedgang til solopgang. Hvis du er i tvivl, så kør med lys, råder hun.

En anden faldgrube er lygter, som giver falsk tryghed.

Det gælder eksempelvis meget små cykellygter med knapcellebatterier.

Nogle modeller lever ikke op til kravene, fordi de er købt på nettet fra udlandet. Andre modeller lever måske nok op til lovkravene ved køb, men bliver hurtigt drænet for batteri.

- Hvis du tror, du kører med lys bagpå, men du reelt ikke gør - så er det jo en falsk tryghed. Til gengæld kan de små lygter være fine som backup i en nødsituation, siger Pernille Ehlers.

Husk også at have styr på selve monteringen.

Lygterne skal være "fastgjort til køretøjet på en måde, der sikrer, at lygten ikke ændrer indstilling under kørslen", lyder det i "Bekendtgørelsen om cyklers indretning og udstyr", oplyser retsinformation.dk.

Samtidig skal "lygtens kernestråler pege henholdsvis lige fremad og lige bagud".

Derfor er det hverken tilstrækkeligt at montere baglygten på en rygsæk eller tænde den røde diodelampe, som sidder i nakken på flere cykelhjelme.

- Men det kan igen være et fint supplement til lyset på cyklen, tilføjer Pernille Ehlers.

I den omvendte grøft duer det heller ikke, at du har en projektør af en forlygte, som blænder.

Cykellygter må nemlig ikke blænde den øvrige trafik, oplyser retsinformation.dk.

Og i bekendtgørelsen for cyklers udstyr lyder det, at "forlygter, som er beregnet til anvendelse på en ubelyst vej, skal være indstillet med et fald".

- Det kan eksempelvis være en forlygte på en elcykel, som ofte er kraftig. Så sørg for, at den er vippet lidt nedad, nævner Pernille Ehlers.

/ritzau fokus/

Hver tredje bilist har ofte oplevet cyklister uden lys, som derfor var svære at se. Det viser en rundspørge fra Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Overvej magnetlygter eller fastmonterede dynamolygter, hvis du ofte glemmer lygterne. Det anbefaler Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
  • Cykeltur til ære for Chris Anker Sørensen
    39 procent af danske cyklister "vil cykle forsigtigt videre", selv om de har glemt lygterne. 5 procent ville være ligeglade og cykle fuldstændigt som normalt, selv om de havde glemt lygter. Det viser en ny rundspørge fra Kantar Gallup og Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Sneen falder i Aalborgs trafik
    Hver tredje bilist har ofte oplevet cyklister uden lys, som derfor var svære at se. Det viser en rundspørge fra Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Cykellygter
    Overvej magnetlygter eller fastmonterede dynamolygter, hvis du ofte glemmer lygterne. Det anbefaler Rådet for Sikker Trafik. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle