Annonce
Bolig og livsstil

Uventede problemer lurer på årets skiferie

Som skiturist er der nok at se til i år. Skiformen er ikke, hvad den har været, og corona med dertilhørende restriktioner spøger stadigvæk. Flere skidestinationer har desuden indført krav om vaccinepas og test. (Arkivfoto). Foto: Ruben Sprich/Reuters

Sidste års skisæson var stort set aflyst, og for flere skal den indhentes i år. Men corona, rejseforsikringer og dårlig fysik kan give nye problemer.

Det er efterhånden velkendt for de fleste, at skiferier kommer med en øget risiko for brækkede ben, forvredne ankler og andre skader.

Men problemstillingen er ekstra aktuel i år. Og det skyldes flere afledte effekter fra corona - eksempelvis, at forrige skisæson stort set blev aflyst.

- Derfor frygter vi, at folk har fokus på at skulle ud og give den gas - fremfor at tænke på forebyggelse og forsikringer, siger Bente Elton Rasmussen, der er rådgiver på Ulykkeslinjen, som drives af UlykkesPatientForeningen.

Samme advarsel lyder fra Karin Tranberg, der er ansvarlig for alarmcentral og lægebehandling hos assistanceselskabet SOS International, som betjener en stor del af danske forsikringskunder.

- Mange har opsagt deres rejseforsikring, fordi de ikke har kunnet rejse. Samtidig betyder det, at vi har sprunget en skisæson over, at folk om muligt er mere fysisk udsatte end normalt på skiferien, siger hun.

Ifølge Dagbladet Politiken havde www.skisport.dk, som samler stort set alle skirejser, allerede i efteråret 40 procent mere trafik.

Og de gymnasier og uddannelsesinstitutioner, som fik aflyst deres skiferier sidste år, skal efter planen ligeledes indhente dem i år.

Kort sagt: der er smæk på i denne skisæson.

- Men vores frygt er, at folk fokuserer så meget på corona, lokale testregimer og på bare at komme afsted - at de øvrige skiferierutiner og forsikringer glider i baggrunden, siger Bente Elton Rasmussen.

Så husk at oprette en rejseforsikring og en ulykkesforsikring, og tjek at de både gælder skisport og hjemtransport.

Herefter står indboforsikring som det næste på listen. Tal fra Forsikring & Pension viser nemlig, at hver femte ung ikke har indboforsikring.

- Det er problematisk, fordi ansvarsforsikringen hører under indboforsikringen. Derfor skal de selv betale, hvis de forvolder skade på andre på pisten - og det kan blive rigtigt dyrt, siger Bente Elton Rasmussen.

Herefter skal du have styr på det, der aktuelt kredser om corona.

Så tjek, hvad skidestinationen kræver af vaccinepas, dokumentation og test, tilføjer Karin Tranberg.

- Det er noget, vi stadig får rigtig mange spørgsmål til på vores hotline. Men der er ikke noget enkelt svar, for det ændrer sig hele tiden. Overordnet må vi dog konstatere, at corona ikke er en overstået faktor, siger hun.

Hvis du først er afsted - og du kommer til skade på ski - så husk at kontakte dit forsikringsselskabs alarmcentral som det første.

På mange europæiske skidestinationer er der nemlig mange private assistanceselskaber og skihospitaler, og de har stort set ligget stille under corona.

- Så vi forventer, at de skal indhente noget indtjening. Derfor er det vigtigt, at man som dansker har sit forsikringsselskab med på sidelinjen, så man ikke bliver overbehandlet og får en regning, der går amok, siger Karin Tranberg.

/ritzau fokus/

Som rejsende turist er det god latin at huske de tre p'er: Pas, penge og papirer. Men i år er der ekstra mange rejse-, corona- og forsikringspapirer, du skal have styr på. Både det, der knytter sig til corona, og det, der knytter sig til skiferien generelt. (Arkivfoto). Foto: Judith Betak/Ritzau Scanpix
SOS International har på forkant booket billetter til hjemtransport af danske skiturister. Med skiferier er det nemlig ikke et spørgsmål, om folk kommer til skade, men hvornår og hvor mange. De har endda et dertil indrettet fly "Knogleekspressen", hvor folk kan ligge ned på en båre. (Arkivfoto). Foto: Carsten Andersen/Ritzau Scanpix
  • PLUS PFS Forberedelse sænker risikoen for skiskader
    Som skiturist er der nok at se til i år. Skiformen er ikke, hvad den har været, og corona med dertilhørende restriktioner spøger stadigvæk. Flere skidestinationer har desuden indført krav om vaccinepas og test. (Arkivfoto). Foto: Ruben Sprich/Reuters
  • Avoriaz, Skilifte
    Som rejsende turist er det god latin at huske de tre p'er: Pas, penge og papirer. Men i år er der ekstra mange rejse-, corona- og forsikringspapirer, du skal have styr på. Både det, der knytter sig til corona, og det, der knytter sig til skiferien generelt. (Arkivfoto). Foto: Judith Betak/Ritzau Scanpix
  • HOTEL HØJFJELDSHOTEL SKISPORTSSTED SKILØBERE SKIFERIE
    SOS International har på forkant booket billetter til hjemtransport af danske skiturister. Med skiferier er det nemlig ikke et spørgsmål, om folk kommer til skade, men hvornår og hvor mange. De har endda et dertil indrettet fly "Knogleekspressen", hvor folk kan ligge ned på en båre. (Arkivfoto). Foto: Carsten Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget