Annonce
Bolig og livsstil

Vælg de rigtige træer hvis du vil fremtidssikre haven

Når du alligevel er i haven, så saml de nedfaldne blade, og smid dem under buske, i bede og oven på dine nyplantede træer. Når bladene nedbrydes og formulder, er organismerne med til at forbedre den jord, de ligger på. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Det er ikke for sent at plante træer i haven, men du skal overveje, hvilke typer af træer du planter - for der er voldsommere vejr på vej.

Det er næppe nu - i regnvejr og få graders varme - at du har allermest lyst til at lægge dig på knæ og plante træer i din have.

Men det er faktisk et rigtig godt tidspunkt at gøre det. Det giver nemlig træerne en rolig vinter til at slå rødder, uden at du behøver at passe og pleje dem hele tiden.

Det forklarer Jesper Carl Corfitzen, gartner og havefaglig ekspert hos Videncentret Bolius.

Og du bør plante træer, tilføjer han. De er nemlig ikke kun pæne at se på, når de bugner med blade på en lun sommerdag. De skærmer også for vind og vejr, som de kommende år kun ventes at blive mere voldsomt.

Træerne er altså med til at klimasikre din have. Derfor er det heller ikke lige meget, hvilken type træer du planter.

- Man skal vælge nogle med pælerod, som stikker dybt og har et kraftigt rodnet, siger Jesper Carl Corfitzen og peger blandt andet på forskellige afarter af eg som et godt bud.

Fyr- og grantæer har til gengæld et øvreliggende rodnet og vælter nemt, når jorden er våd, og blæsten tager til.

Er eg for massivt, kan du også gå efter eksempelvis platan, som kan klippes til, så træerne ikke bliver alt for store. Også lind, paradisæbletræ og tjørn kan holde til en del.

Tænk samtidig over at gå uden om træer, som er særligt tørstige - for eksempel birk.

- De bliver meget hurtigt gule i tørke, siger Jesper Carl Corfitzen.

Hos Haveselskabet anbefaler havefaglig rådgiver Louise Møller, at du ser efter træer og planter, der vokser naturligt i Danmark.

- Med fremtidens klima risikerer vi både ekstrem tørke og meget vand på kort tid, så man skal finde nogle robuste planter og træer, som er tilegnet vores klima og kan tåle store udsving, siger hun.

Foruden eg peger hun på røn, æble, hyld og hassel.

Vælger du omvendt middelhavsplanter, som ikke naturligt hører hjemme i Danmark, vil de formentlig klare sig rigtig godt i en tør sommerperiode, men vil ikke overleve efterårets skybrud og vinterens frost.

- Gå efter planter, der ikke altid skal være fugtige eller tørre. Ellers skal du i hvert fald være opmærksom på, at de kræver ekstra pleje og vedligehold året rundt, siger hun.

Når det så er sagt, så skal du også vide, at tingene kan ændre sig i løbet af de kommende år.

- Når vi får et varmere klima, vil der være nogle nye planter, som vil trives fint i Danmark - og nogle, som trives godt nu, som ikke vil kunne klare sig, siger Louise Møller.

Jesper Carl Corfitzen tilføjer:

- Med et varmere klima kommer også nye plantesygdomme, så jeg er sikker på, at fremtidens planteudvalg kommer til at forandre sig.

  • Monkey Business Images
    Når du alligevel er i haven, så saml de nedfaldne blade, og smid dem under buske, i bede og oven på dine nyplantede træer. Når bladene nedbrydes og formulder, er organismerne med til at forbedre den jord, de ligger på. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet