Annonce
Bolig og livsstil

Vælg den rette ladcykel til din familie

Skal du på hyggeture i weekenden til den nærmeste legeplads, eller skal du bruge cyklen til og fra arbejde hver dag, så er der flere ting at overveje, inden du køber en ladcykel. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Sæt børnene op i kassen og afsted. Ladcyklen er et populært valg til transport i byerne, og elmodellerne kan ligefrem konkurrere med bil nummer to.

Kassecykel med tre hjul, ladcykel med to hjul eller cykelanhænger.

Der er mange modeller at vælge imellem, når man skal finde det perfekte transportmiddel til sin familie. Hvad der lige passer til din familie, kan du spore dig ind på i den følgende guide.

Noget af det første, man skal overveje, er, hvad ens behov er lige nu men også fremadrettet, så man får købt den rette type, fortæller Karsten Kjær Andersen, der er indkøbsansvarlig hos cykelkæden Fri BikeShop.

- Hvor mange mennesker skal man transportere, hvilken kvalitet skal den have og hvad med sikkerhed og køreegenskaber, siger Karsten Kjær Andersen.

En cykelanhænger, som man hægter bag på sin egen cykel, er en hel del billigere end en ladcykel, men den har til gengæld nogle begrænsninger med hensyn til plads.

- Fordelen ved en anhænger er, at man som mor og far kan stille den fra sig, når man henter og afleverer børn, og cykle videre på sin egen cykel, siger Magnus Lindhart Jørgensen fra Cyklistforbundets butik, Cyklistbutikken 1905.

En anhænger koster mellem 2000-5000 kroner, mens ladcykler starter ved cirka 10.000 kr. Til gengæld kan man kun sætte to børn ned i den og meget lidt bagage, men den er dog mere fleksibel end en ladcykel.

- Mange af dem kan bruges som en babyjogger eller klapvogn og foldes sammen, siger Magnus Lindhart Jørgensen.

Så har man et eller to små børn og skiftes til at hente og bringe, så kan en anhænger være en god løsning. Til de små familier - med et eller to børn - kan de tohjulede ladcykler også være en mulighed.

- De fylder ikke så meget på cykelstierne og er lidt mere manøvredygtige og hurtige, og de vejer heller ikke så meget, så der er mange unge mænd, som vælger den løsning, siger Magnus Lindhart Jørgensen.

De er også rimelig praktiske at cykle videre på, når man har afleveret børn i forhold til en trehjulet model. Dog har de store kassecykler fordelen af at kunne laste flere børn og indkøb samtidig. Faktisk er den største ladcykel godkendt til syv personer.

- Den største må transportere tre voksne og fire børn under syv år, siger Karsten Kjær Andersen fra Fri Bikeshop.

Så til de store familier er kassecyklen klart at foretrække. Og næsten alle modeller kan købes med elmotor, så den hjælper med at trække det tunge læs og sikrer, at man også kan bruge den til de lange ture.

- Man kan køre op til 25 km/t med en elmotor, og der er flere niveauer af hjælp at vælge imellem, siger Karsten Kjær Andersen.

Begge cykeleksperter råder dog til ikke at købe for billigt. Der findes nemlig billige "Kina-modeller", som ofte hurtigt skal repareres og ikke har så lang levetid.

Fakta: Ladcyklen som et billigt alternativ til bil

- Infrastrukturen i byerne er god til ladcyklerne.

- Det er dyrt at parkere sin bil, det undgår man med en ladcykel.

- Med hjælpemotor kan man være lige så hurtig som en bil.

- Man undgår kø.

- Elcyklen er et miljøvenligt alternativ.

- Den er billigere, end en bil.

Kilde: Karsten Kjær Andersen.

  • 1. maj i Fælledparken
    Skal du på hyggeture i weekenden til den nærmeste legeplads, eller skal du bruge cyklen til og fra arbejde hver dag, så er der flere ting at overveje, inden du køber en ladcykel. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet