Vær bevidst om dit forbrug når indkomsten stiger

Penge, der ryger ind på kontoen, har det med at sive ud igen, inden måneden er omme.

Hvis du er en af dem, der kan skifte livet som studerende ud med et fuldtidsjob - eller har du fået et mere vellønnet arbejde - så skal der en aktiv indsats til, hvis de ekstra kroner ikke bare skal forsvinde.

Og der er altså god grund til at bruge indkomststigningen som en anledning til at grundlægge nogle solide økonomiske vaner.

Det mener Frederik Giese, som er projektchef i Plus på kontoen, der er et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk Gæld og TrygFonden.

- Noget af det, der udfordrer unge, er, at de har et forholdsvist impulsdrevet forbrug. Det har betydning, at man øver sig og arbejder med at skabe gode vaner, siger han og tilføjer:

- En indkomststigning er et rigtig godt tidspunkt at begynde at lægge til side, fordi man er vant til en anden levestandard.

For at undgå, at forbruget bare følger i hælene på indkomsten, kan man benytte sig af det helt lavpraktiske trick, at man flytter nogle af de ekstra penge fysisk væk fra forbrugskontoen.

- Det er en vigtig balance, for man skal selvfølgelig også nyde, at man er i en god økonomisk situation, siger han.

Rådet lyder derfor, at du fast flytter en del af stigningen. Sæt det som en automatisk overførsel, så du ikke skal gøre noget aktivt.

Pensionsselskabet PFA har lavet beregninger på, hvor meget det giver på den lange bane, hvis du formår at allokere en indkomststigning væk fra forbrugskontoen.

Er drømmen for eksempel at kunne købe din egen lejlighed eller måske et hus en dag, så betyder lånereglerne, at du ikke kommer langt uden selv at kunne smide nogle kontanter på bordet.

- Hvis man lykkes med at lægge 800 kroner til side om måneden over ti år, straks efter at man starter med at arbejde, så vil man i en stadig relativt ung alder have 100.000 kroner klar til boligkøb, fortæller Carsten Holdum, som er forbrugerøkonom hos PFA.

Har du gæld, kan lønstigningen bruges til at nedbringe den.

Men er du gældfri, kan du overveje, om du vil tidligt i gang med supplerende pension. Jo før du går i gang, jo mindre behøver du at betale ind, fordi tiden og forrentningen arbejder for dig.

Det kunne eksempelvis være 1000 kroner ekstra om måneden til pension.

- Det koster 592 kroner i budgettet, da pension både er fradragsberettiget og med pensionsreformen i 2018 giver et særligt ekstra pensionsfradrag, forklarer Carsten Holdum.

- I så fald får man ekstra 670.000 kroner i samlet opsparing på pensionstidspunktet. Heraf er 190.000 kroner det forventede afkast, siger han.

Forudsætningerne for beregningerne er fem procent i afkast - middel risiko - og 40 år på arbejdsmarkedet. Tallene er baseret på nutidskroner og prognoser.

/ritzau fokus/