Annonce
Bolig og livsstil

Varemangel og inflation? Det kan du forvente dig af årets julehandel

Tre ud af fire danskere har ingen intentioner om at bruge flere penge på julegaver i år, end de plejer. Her skal der dog enten skrues ned for forventningerne eller op for budgettet. De stigende forbrugerpriser kan nemlig betyde, at pengene rækker kortere end normalt, forklarer økonom Brian Friis Helmer. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mange danskere bekymrer sig om årets julehandel. Læs her, hvad der reelt er op og ned, og hvad du kan forvente dig.

Inflationen er steget, det samme er råvare- og fragtpriserne, og ind fra højre har corona nu gang i sin tredje bølge herhjemme.

Og det har fået nogle forbrugere til at bekymre sig om julehandlen. Hver femte planlægger eksempelvis at købe julegaver tidligere i år end normalt.

Det viser en ny rundspørge fra Voxmeter og Arbejdernes Landsbank.

- Undersøgelsen afspejler, at der har været meget snak om inflation, corona og varemangel, og derfor vil flere sikre sig julegaverne tidligere end normalt, siger privatøkonom Brian Friis Helmer.

Og det er for så vidt ikke nogen dum idé.

For det første undgår man at stimle sammen i en tid med stigende coronasmitte. For det andet har mange butikker udvidet deres byttefrist.

- Samtidig fordeler man presset og efterspørgslen, så alle ikke køber stort ind i de samme dage, siger Brian Friis Helmer.

Den spredte julehandel vil også kunne mærkes på den anden side af jul, tilføjer Niels Ralund, der er e-handelsdirektør i Dansk Erhverv med indgående markedskendskab til både e-handel og detail.

- Der er altid et stort mersalg, når der - som i år - er mange hverdage mellem jul og nytår, siger han.

Samtidig har tilbudsdage som Black Friday og den kinesiske Singles Day fået fodfæste herhjemme, hvilket gør, at julehandlen også gradvis begynder tidligere.

- Så i år bliver julehandlen fuld galop fra nu af og langt hen på den anden side af jul, konstaterer Niels Ralund.

Som det næste skal du forvente, at du enten skal have lidt flere penge op ad lommen, eller at mønterne i tegnebogen ikke rækker helt lige så langt som normalt.

De danske forbrugerpriser er nemlig steget tre procent alene i oktober, og selv om det kan lyde af lidt isoleret set, er det det højeste hop i ti år, forklarer Brian Friis Helmer.

- Energipriserne er steget, fragtpriserne er steget, og der er flaskehalse omkring nogle råvarer, siger han.

Det er den samme dynamik, du allerede nu mærker, når elregningen er vokset, og det er blevet dyrere at tanke benzin.

- Det samme mærker virksomhederne, og når deres produktionsomkostninger er blevet dyrere, så kan det betyde, at de hæver prisen på deres varer, siger Brian Friis Helmer.

Niels Ralund tilføjer, at fragtprisen for en 40-fodscontainer - sådan én du kender fra dækket af et Mærsk-skib - er blevet op til ti gange dyrere.

Det betyder, at hvor virksomheden for et år siden skulle betale eksempelvis 20.000 kroner for at få sådan én hjem med varer, koster den nu op mod 200.000 kroner at få hjem.

- Så det vil ikke være overraskende, hvis butikkerne hæver priserne. Men det er et spørgsmål om, hvem der blinker først og tør hæve priserne, siger Niels Ralund.

Til gengæld maner han panikken om varemangel til jorden.

Der har ellers ligeledes været megen snak om, hvorvidt butikkerne - blandt andet på grund af stigende råvare- og fragtpriser - ville have svært ved at få varer nok hjem.

Det billede genkender Niels Ralund ikke, når han snakker med butikker og producenter.

- Varemanglen gælder primært store partivarer såsom møbler - og så enkle elektronikprodukter såsom Playstation og Sonos-højtalere. Men i det store billede kommer der ikke til at mangle julegaver, siger Niels Ralund.

/ritzau fokus/

Det er korrekt, at stigende fragtpriser har fået nogle virksomheder til at hjemtage produktion og skære ned på importvarer. Men det vil som sådan ikke kunne mærkes på det udvalg af varer, den almindelige forbruger møder i detailhandlen. Det forklarer Niels Ralund fra Dansk Erhverv. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Julelys og julehandel i Aalborg i coronaens tid
    Tre ud af fire danskere har ingen intentioner om at bruge flere penge på julegaver i år, end de plejer. Her skal der dog enten skrues ned for forventningerne eller op for budgettet. De stigende forbrugerpriser kan nemlig betyde, at pengene rækker kortere end normalt, forklarer økonom Brian Friis Helmer. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • 500.000 julelys tændt som julegave på Salling i Aalborg
    Det er korrekt, at stigende fragtpriser har fået nogle virksomheder til at hjemtage produktion og skære ned på importvarer. Men det vil som sådan ikke kunne mærkes på det udvalg af varer, den almindelige forbruger møder i detailhandlen. Det forklarer Niels Ralund fra Dansk Erhverv. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet