Annonce
Bolig og livsstil

Varmen er hård kost for dine vandrør

Hvis der pludselig kommer mindre vand ud af hanen og bruseren, kan det være tegn på et sprunget vandrør, fortæller ekspert. Foto: Anders Debel Hansen/arkiv/Ritzau Scanpix

Hvis dine vandrør er af ældre dato, risikerer du både en vandskade og en dyr regning. En fagmand guider her til, hvad du skal være opmærksom på.

Mange forbinder vandskader med skybrud og oversvømmede kældre og sprængte vandrør med noget, der hører frostvejret til.

Men de mange dages tørke giver faktisk også risiko for vandskader og knækkede vandrør.

Det fortæller Birger T. Christiansen, der er teknisk konsulent i installatørernes brancheorganisation Tekniq.

- Det skyldes, at jorden trækker sig sammen i tørken. Og den tørre jord får simpelthen røret til at knække over, siger han.

Så hvis dine forsyningsrør er støbejernsrør og af ældre dato, kan de ganske enkelt ikke følge med, forklarer han.

Støbejernsrør kan nemlig sidestilles med et stykke glas, som også er et hårdt materiale, men følsomt over for slag og stød.

- Folk kan tænke, at et jernrør kan holde til hvad som helst. Det kan det altså ikke, når det er støbejern. Det knækker simpelthen, siger Birger T. Christiansen.

Hvis vandrøret knækker, ender du i bedste fald med en stor vandpøl i haven, men i værste fald kan det betyde vandskader og dyre reparationer.

Derfor gælder det om være opmærksom på, om vandrørene går i stykker i varmen, siger Birger T. Christiansen.

Her er den første pejling, om der er mindre smæk for skillingen, når du åbner for bruseren eller vandhanen.

- Det første, man nok vil opdage, er, at trykket måske ikke er helt det samme, som det har været. For hvis der løber vand ud et sted, risikerer man, at der ikke er vand inde i huset, siger teknikeren.

Det næste, man bør holde øje med, er uforudsete våde områder i haven. For hvis du pludselig har en uventet svømmepøl, kan det også være tegn på et sprunget vandrør under græsplænen.

- Hvis der er et brud på vandrøret, kan man godt risikere, at der siver vand op af jorden. Det vil nok ikke ligefrem boble op, men der vil i hvert fald blive vådt på en plet på jorden, siger Birger T. Christiansen.

Dit vandrør vil typisk løbe i en linje fra huset og ud mod vejen, hvor det støder til byens forsyningsrør.

- Så hvis man nogenlunde har en fornemmelse af, hvor vandledningen ligger henne, vil det være på det bælte, at man skal holde øje med vandplamager, siger Birger T. Christiansen.

Som en sidste ting bør du også jævnligt aflæse din vandmåler og holde øje med uforudsete ændringer, opfordrer teknikeren.

- For hvis vandforbruget stiger, uden at man gør noget anderledes, er der nok et eller andet galt, siger han.

Når du aflæser vandmåleren, skal der ikke stå nogen og vaske op imens, men derimod være helt lukket for alle haner. Sådan en stoptest kan nemlig afsløre, om vandet står og siver et sted.

- Hvis ikke måleren står stille, så er der en utæthed et eller andet sted, siger Birger T. Christiansen.

Fakta: Hvem skal være opmærksom?

- Støbejernsrør er - som glas - lette at knække. Så det er primært folk, der har støbejernsrør som forsyningsrør, der skal være opmærksomme.

- Den type rør findes primært i huse, som er opført før 1975.

- Hvis dit hus er af nyere dato, eller du har fået udført reparationer, vil du formentlig have plastikrør og være ude over problemet.

Kilde: Brancheorganisationen Tekniq.

/ritzau fokus/

  • Vandskade
    Hvis der pludselig kommer mindre vand ud af hanen og bruseren, kan det være tegn på et sprunget vandrør, fortæller ekspert. Foto: Anders Debel Hansen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?