Annonce
Bolig og livsstil

Vild med dans-vinder dansede sig til sejr på forstuvet fod

Simon Stenspil og Asta Bjórk Ivarsdottir vandt finalen fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Simon Stenspils krop er hårdt mærket af måneders intens dansetræning, men fredag aften fik han belønningen.

Siden han i slutningen af august blev præsenteret som nydanser i TV2's populære program "Vild med dans", har den stået på hård træning for skuespilleren Simon Stenspil.

Belønningen fik han fredag aften i Forum Horsens, hvor han sammen med sin partner, danserinden Asta Bjórk Ivarsdottir, blev udråbt som vinder af konkurrencen.

Men det var ikke uden en pris, for i ugens løb har skuespilleren pådraget sig en skade.

- Jeg har en rigtig fin forstuvet ankel, der er tapet godt op. Det gør bare ondt, derudover er det ikke noget.

- Men når der er så meget adrenalin, der pumper rundt i kroppen, kan man ikke mærke noget. Så lige nu kan jeg ikke mærke den, men det kan jeg måske senere eller i morgen, siger Simon Stenspil.

Ifølge Asta Bjórk Ivarsdottir har parret arbejdet stenhårdt.

- Vi er blevet presset til vores grænse flere gange, vi har stået 12-13 timer i døgnet i en kælder efter lige at have mødt hinanden og med en deadline hængende konstant over hovedet, siger hun.

I parrets freestyledans lavede Simon Stenspil flere akrobatiske spring, og det var dem, der kostede skaden, fortæller han.

- Jeg kunne dem (springene, red.) for rigtig mange år siden, så da jeg endelig havde muligheden for at øve dem igen, så tænkte jeg, at det ville jeg. Og det har jeg brugt rigtig mange timer på den seneste uge, fortæller han.

Dog har skaden på intet tidspunkt været så alvorlig, at han har overvejet at forlade showet.

- Nej, så slemt har det heller ikke været. Men hvor der handles, der spildes.

I finalen var han oppe mod skuespillerinden Molly Egelind og hendes partner, Mads Vad. De var fra starten af sæsonen udråbt som favoritter af bookmakerne. Men publikum havde altså en anden yndling.

Asta Bjórk Ivarsdottir skriver sig ind i Vild med dans-historien som en af de eneste professionelle dansere i Danmark, der har formået at vinde finalen i den første sæson, hun er med.

- Det har været en kæmpe opgave som 20-årig, men jeg føler virkelig, at jeg er vokset med den. Jeg er blevet stærkere som person, siger hun.

Asta Bjórk Ivarsdottir vil ikke afvise, at hun vil være med en anden gang, hvis det skulle blive aktuelt.

- Det kan godt tænkes. Man ved jo aldrig, hvor man er om et år.

  • Vild med Dans Finale, sæson 15, program 12, fredag den 23. november 2018.
    Simon Stenspil og Asta Bjórk Ivarsdottir vandt finalen fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem