Annonce
Bolig og livsstil

Vinterberg-filmen Druk udpeget som oscarkandidat

Filmen er instrueret af Thomas Vinterberg og har Mads Mikkelsen i hovedrollen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Filmen "Druk" af Thomas Vinterberg er nu med i kampen om at blive nomineret som "Bedste Internationale Film".

Den danske oscarkomité indstiller filmen "Druk" som det danske bud på en oscarnominering.

Det fortæller Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

- Vores opgave som dansk Oscar-komité er at pege på den film, som har de bedste chancer for at komme i spil til en nominering, siger Claus Ladegaard, der er formand for komitéen.

Her er valget faldet på "Druk", som Claus Ladegaard beskriver som et både rørende og underholdende drama.

- "Druk" er et originalt drama om vores søgen efter at mærke livets brusen, også når festen er slut, og lysene tændes.

- Resultatet er en indsigtsfuld, rørende og underholdende film, der balancerer mellem tragisk alvor og en god portion humor, ført an af Mads Mikkelsen i et finslebet ensemblespil, siger han.

Filmen er derfor nu med i kampen om at blive en af fem nominerede film i kategorien "Bedste Internationale Film".

"Druk" er instrueret af Thomas Vinterberg, der i 2014 var oscarnomineret for filmen "Jagten".

Vinterberg har også skrevet manuskriptet til "Druk" sammen med Tobias Lindholm, og filmen er produceret af Zentropa.

Filmen handler om fire gymnasielærere og venner, som eksperimenterer med alkohol ved at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

Mads Mikkelsen spiller hovedrollen og er flankeret af Lars Ranthe, Magnus Millang og Thomas Bo Larsen.

For godt en måned siden fik "Druk" prisen for bedste film ved London Film Festival.

Den er også blevet modtaget godt herhjemme og har solgt mere end 750.000 biografbilletter siden premieren den 24. september.

Det har den danske oscarkomité også bemærket.

- Herhjemme er "Druk" gået rent ind hos publikum og har opnået en unik appel på tværs af generationer. Internationalt lover omtale og festivalpriser allerede rigtig godt for filmen, når den forhåbentlig snart kommer bredt ud i Europa og i USA, siger Claus Ladegaard.

"Druk" blev valgt fremfor filmene "En helt almindelig familie" og "Shorta", der også var med i opløbet.

Fra den 1. december vurderer Oscar-akademiet de indstillede film, hvorefter der den 9. februar annonceres en shortliste på ti film.

Den 15. marts bliver de fem Oscar-nomineringer udmeldt, mens selve Oscar-prisuddelingen i år afholdes den 25. april i Los Angeles.

Normalt afholdes uddelingen i februar eller starten af marts, men den er i år blevet rykket på grund af coronapandemien.

  • Gallapremiere på Thomas Vinterbergs nye film Druk
    Filmen er instrueret af Thomas Vinterberg og har Mads Mikkelsen i hovedrollen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik