Vokset op i misbrug: Her er mine råd til konfirmanderne

I hver skoleklasse sidder mindst en elev, som vokser op med en alkoholisk forælder.

Josefine Vesterherup har været en del af den statistik. I dag er hun voksen, nyuddannet pædagog og har siden studierne holdt foredrag - blandt andet for Tuba, som støtter og rådgiver unge, der er børn af alkoholmisbrugere.

Hun opfordrer de voksne omkring den unge til at droppe berøringsangsten og tage ansvar. Især højtiderne kan være sårbare - og snart skal en del elever fra 7. og 8. klasse konfirmeres.

- Det er konfirmandernes dag, så det er dem, der laver reglerne. Selv om andre måske finder dem firkantede, så de skal respekteres, siger hun.

Det kan for eksempel være en regel om ingen alkohol eller alkoholfri øl og vin.

- Det skal ikke ende med at være en fuld forælder, som stjæler rampelyset - det gør de rigeligt til hverdag, siger den 24-årige foredragsholder.

Josefine Vesterherup havde selv et krav til sin far. Men det ville han ikke opfylde og valgte derfor at blive væk. Hun blev skuffet og vred, men omkringværende voksne greb hende, fortæller hun.

Selv om konfirmationen traditionelt set er et overgangsritual til voksenlivet, er konfirmanderne ikke klar til at tage voksne beslutninger.

- Man er sindssygt loyal over for sine forældre - næsten uanset hvad de udsætter en for.

- Det er først senere, når man kan reflektere på en mere moden måde, at man kan handle. Inden da er man bare angst og vil ikke skuffe dem og mærke deres vrede, siger hun.

Derfor er det nødvendigt at skabe et værn omkring den unge.

En plan kan være at have en voksen, som agerer chauffør og henter og bringer på dagen. Det er altafgørende, at der er nogen, som holder øje - og handler, hvis der er brug for det.

Ser de ansvarlige voksne for eksempel, at forælderen har drukket, kan de vurdere, om vedkommende er for fuld til overhovedet at komme med. Eller spotter de, at forælderen drikker til festen, kan de køre vedkommende hjem.

- Konfirmanderne har oplevet svigt gang på gang, så de skal ikke sidde i kirken eller gå i uger op til med ondt i maven og være bange for, om mor eller far nu er fuld, siger Josefine Vesterherup.

Rækker en kommende konfirmand hånden ud, så grib den, råder hun. Men hav også modet til at tage hånd om den unge, inden det sker.

- Mange undlader at gøre noget, fordi de er bange for at blive uvenner med forælderen. Men hul i det. Det er ikke dem, der taber, siger hun og tilføjer:

- Det er børnene, som får senfølger og skal leve med, at almindelige sociale ting forbindes med negativitet, frygt og manglende tillid.

Faktisk har man pligt til at blande sig, understreger Josefine Vesterherup.

- Børn har svært ved at bede om hjælp. Det er de voksnes ansvar at tilbyde den - og have tid og tålmodighed til den, siger hun og tilføjer:

- Det kan være, hjælpen skal tilbydes 100 gange, før de tager imod den. Men så skal den tilbydes 100 gange. Det var først, da jeg kom på efterskole, at det skete for mig.

/ritzau fokus/