Annonce
Bolig og livsstil

X Factor-redaktør: Det her fortryder jeg bitterligt

Jan Lagermand Lundme har stået bag "X Factor" i 11 sæsoner. Nu er det slut. Foto: /ritzau/Flindt Mogens

For Jan Lagermand Lundme har "X Factor" været et hjertebarn. Nu skal han sige farvel til det.

Når kendingsmelodien fra "X Factor" den 1. januar klokken 20.00 strømmer ud i stuerne hos danskerne og sparker den nye sæson af showet i gang, er det noget ekstra særligt for Jan Lagermand Lundme.

Gennem 11 sæsoner har han været redaktør på programmet, men denne gang er det sidste gang, han skal stå i spidsen for showet.

Rettighederne til programmet er nemlig blevet overdraget til TV2.

- Det er det rigtige at gøre for DR, og jeg er også glad for beslutningen, men "X Factor" har været min faglige identitet igennem ti år, siger Jan Lagermand Lundme og uddyber:

- Det har været med til at skabe mig som menneske, så det er ikke noget, man bare slipper og går videre fra. Men det er også godt, for selvfølgelig er jeg andet end "X Factor". Det bliver der plads til nu, siger han.

Da han for knap ti år siden gik om bord på det, der i den grad er blevet et flagskib for DR, havde han ingen idé om, hvad det ville munde ud i.

- Da vi startede med at sende "X Factor" i 2008, var der ingen, der anede, det ville blive så stor en succes. Det var jo ikke et typisk DR1-program. Men "X Factor" har været med til at give noget selvtillid til kanalen, for det lykkedes at samle folk om noget, siger Jan Lagermand Lundme.

- Det gjorde, at folk kom til at se DR på en ny måde, for på det tidspunkt handlede alt om, at DR Byen var for dyr, der var revner i alle vægge, chefer, der gjorde alt muligt forkert, og Koncerthuset, der sikkert aldrig blev færdigt. Med "X Factor" begyndte folk at tale om noget andet, siger han.

Da første sæson af "X Factor" fandt sin vinder, sad knap 2,2 millioner mennesker klinet til skærmen. Sidste års finale mønstrede knap 1,6 millioner seere.

Hvorfor showet har været så stor en seersucces, har Jan Lagermand Lundme et bud på.

- Vi tog et valg om, at der godt måtte være nogle andre følelser i "X Factor" end dem, man ellers har set i underholdningsprogrammer. Der måtte godt være folk, der var kede af det og sure, siger han.

Når han kigger tilbage på de 11 sæsoner, er det dog ikke lutter succesoplevelser. I anden sæson blev der begået fejl, som DR-redaktøren stadig har det skidt med i dag.

- Vi fik i første sæson meget kritik for, at det var voksenmobning. Jeg gjorde meget ud af, at vi ikke ydmygede deltagerne, og at det skulle være en god oplevelse at være med. Men så tog fanden ved mig i sæson to, hvor jeg kom til at godkende tre-fire klip i et program, som jeg fortryder så bitterligt, for der udstillede vi virkelig folk.

- Det var mennesker, der ikke vidste, hvad de var med i. Det var en kæmpe fejl. Det har gjort, at vi nu har etiske overvejelser omkring enhver, der kommer ind, siger han.

Noget andet, han hurtigt lærte, var, at "X Factor" ikke skulle markedsføres som den direkte vej til evig hitlistesucces.

- Vi var nok lidt naive i starten, for vi gik selv ud og sagde, at det var en karrierekanon. At hvis man vandt "X Factor", så var man sikret for livet. I bagklogskabens lys var det en forkert præmis.

- Vi har fundet den rigtige præmis nu, men dengang blev vi ramt af eufori og kørte med på det. Der skulle vi have været mere ydmyge, siger han.

Nu er det sidste gang, han skal stå på sidelinjen, når danskerne finder showets vinder. I 2019 er det TV2, der kommer til at sende "X Factor".

For Jan Lagermand Lundme niver det lidt at skulle se showet på en konkurrerende kanal, men det ansporer ham til at finde et nyt koncept, der kan samle danskerne.

- Danskerne elsker det program, så selvfølgelig skal de have det. Og så må vi bare lave noget hos os, der er endnu bedre.

  • X Factor live
    Jan Lagermand Lundme har stået bag "X Factor" i 11 sæsoner. Nu er det slut. Foto: /ritzau/Flindt Mogens
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele