Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Brug for servicetjek

Hver gang min bil har kørt 30.000 kilometer skal den til service. Olien skal skiftes, og der er som regel en eller anden vital del, der skal udskiftes. Hvert år går mange til lægen og får et helbredstjek for at forebygge alvorlige sygdomme eller opdage dem i tide.

Hvert år aflægger virksomheder beretning overfor aktionærer eller ejere, og virksomheden ses jævnligt kritisk efter i alle hjørner. Det er vigtigt at lade sig selv undergå et kritisk og indgående servicetjek af, hvad man laver eller står for. Fungerer alt, som det skal, og er der noget, der kan gøres bedre? Er der vitale dele, der skal udskiftes? Er der slid på “motoren”?

Lolland og Guldborgsund kommuner er begge “nye” kommuner med snart fem år på bagen, og derfor ville det være godt at begge fik det store 100.000 kilometers eftersyn, hvor også “tandremmen” skal udskiftes. De seneste uger har budt på mange artikler om problemer med økonomien i begge kommuner.

Vel at mærke store problemer.

Lolland Kommune satte for kort tid siden selv en proces i gang for at servicetjekke sig selv, og det er meget positivt og mest af alt - nødvendigt. Men er det nok? Gør vores kommuner det godt nok? Lever de op til de gængse krav og forventninger til god service?

Vi hører jævnligt kritik fra borgerne over ting, de ikke synes er i orden. Det kan være børnepasning, huller i vejen, manglende busser, for sparsom hjemmehjælp eller manglende hjælp i sociale sager. I virkeligheden hører vi ofte mere negativ kritik, end vi hører noget positivt.

Nogle gange er der hold i kritikken, men for det meste er det en uretfærdig kritik af både Lolland og Guldborgsund kommuner. Men kritikken er udtryk for, at der er behov for at få afstemt forventningerne. Det er her et servicetjek af kommunerne kommer ind i billedet. Fordi det er meget tydeligt, at vi som borgere har en klar forventning om et vist serviceniveau i kommunen, og ofte svarer denne forventning ikke til virkeligheden: Kommunen er slet ikke i stand til at leve op til det forventede, og det udløser automatisk stor skuffelse og kritik.

Store besparelser venter forude, og det vil sætte begge kommuner under et forøget pres, og kritikken over et for lavt serviceniveau vil hagle ned over kommunen.

Lolland-Falster har masser af godt og positivt at byde på, men det bliver hele tiden overskygget af kritikken af det kommunale serviceniveau og nu udsigten til besparelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar