Annonce
Debat

De dyre tilflyttere er også mennesker

Der er talt rigtig meget om de dyre tilflyttere gennem de seneste år, og hvilken påvirkning deres tilflytning har på kommunens økonomi.

Jeg er enig i, at det er rigtig ærgerligt, at kommuner vil være bekendt at sende disse videre til andre kommuner, fordi de selv har givet op i forhold til at hjælpe dem til en værdig tilværelse.

Men disse tilflyttere er jo også mennesker, så vi skal huske at se dem som det.

Ja, vi kan sætte os ned og begræde, at andre kommuner ”eksporterer” dyre tilflyttere til vores fantastiske egn. Men hvad hjælper det? Det kommer de ikke videre af, og Lolland Kommunes økonomi bliver under ingen omstændigheder bedre af det.

Det er jo mennesker, som af den ene eller anden årsag er havnet i en situation, de ikke kan komme ud af. Tænk om du selv, eller en du kender rigtig godt nogensinde, kom i en lignende situation. Ville du så ikke ønske, at du fik hjælp til at komme videre? Fortjener vi ikke alle en chance mere?

Og indtil nu er det ikke lykkedes nogen at hjælpe dem. Skal vi give op overfor dem, ligesom de kommuner, hvor de kommer fra, har gjort? Ingen tvivl om, at det er dyrt at hjælpe dem videre. Lader vi være, ved vi i hvert fald, at de forbliver en del af den kasse, som koster kommune mange penge årligt. Hjælper vi i stedet og formår at få dem videre, er det til gavn for både mennesket og kommunen.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019 i Lolland Kommune i alt 5.391 indbyggere, som fik enten førtidspension eller kontanthjælp. I perioden 2014 til 2019 er der sket en nettotilflytning af dyre tilflyttere på 486 personer. Rent økonomisk betyder det et tab i Lolland Kommune på 68 mio. kr. eller 1.635 kr. pr. indbygger i kommunen.

Derfor vil jeg arbejde for, at Lolland Kommune hjælper de mennesker, som rent faktisk gerne vil og kan. Dem, der gerne vil bidrage til at komme tilbage på sporet. Tænk om de en dag stod med et vellønnet job og med glæde bidrager til kommunekassen, fordi de har fundet et sted, hvor de føler sig modtaget og accepteret for den, de er.

Jeg mener, der skal oprettes et særligt team for de ”dyre tilflyttere”, så vi har særligt fokus på dem fra dag et. Et team bestående af medarbejdere med særlige kompetencer såsom coaching, erfaring med sagsbehandling og/eller lægelig indsigt. Et team af medarbejdere, som formår at se hele vejen rundt om det menneske, som er flyttet hertil og betegnes som en af de dyre tilflyttere.

Jeg tror på, at ingen som udgangspunkt ønsker at gå derhjemme og ikke have noget at lave. Men vi kan alle af forskellige årsager havne i situationer, vi ikke selv kan komme ud af igen – eller i hvert fald ikke uden hjælp.

Gør vi ingenting, forbliver de – de dyre tilflyttere.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet