De unges kamp

Der skal både mod og medvind til som ung at starte som selvstændig, men lykkeligvis er der nogle, som tør. Også selv om det er så som så med medvinden fra de lokale banker med Lolland i navnet.

På dagens Vestlollands-sider bringer vi historien om 27-årige Kenneth Olsen som i går åbnede sit eget firma med både autostyling og ståldesign.

Han er uddannet klejnsmed og har nu købt sin egen virksomhed i Nakskov i en sikker tro på fremtiden.

Det er et initiativ som burde vække glæde både hos den lokale afdelingsformand i Dansk Metal Ejvind Heinecke og hos formanden for DI Lolland-Falster, Allan Holstener Schmidt.

De havde begge under hver deres “kasket” debatindlæg i gårsdagens Folketidende omkring de unge, deres fremtid og ikke mindst Lolland-Falsters fremtid.

Metal-formanden efterlyser naturligt nok en politisk indsats for at sikre beskæftigelsen for de mange unge af hans medlemmer som får en fyreseddel sammen med svendebrevet og kastes ud i ledighed, og han angriber den gratis virksomhedspraktik.

DI-formanden nærer en helt anden frygt.
Han frygter at de dygtige unge helt forsvinder fra vor landsdel, når de har sikret sig en bredere uddannelse, og han appellerer til både kommuner, virksomheder og borgere om at gøre Lolland-Falster til et godt sted at arbejde, drive virksomhed og bo.

Det er svært at modsige nogen af dem, men der er noget grundlæggende galt i den måde, hvorpå vort samfund efterhånden er skruet sammen.

Vi vælter rundt i regler, paragraffer, forordninger, love, tillægslove, restriktioner. påbud, forbud, afgifter, inddirekte og direkte skatter, indberetningspligter og andet bras som i det store og hele er med til at gøre tilværelsen mere sur end sød.

Og når både kreditforeninger og banker i mange tilfælde går i sort, når nogen ønsker at investere lokalt, kan det blive virkelig op ad bakke. Og jo, de har brændt næsen, men ikke så kraftigt på lokalt funderede projekter, men på projekter som ganske almindelige borgere med en let hovedrysten på forhånd kunne se som tvivlsomme og håbløse. Realismen har kunnet ligge på et meget lille sted.

Måske trænger samfundet i virkeligheden til en kraftig oprydning og ikke mindst en regel-revolution. Måske var det sundt at viske tavlen ren og starte helt forfra.