Det blev for surt for Kurt

Formanden for landsdelens største græsrodsbevægelse – Foreningen Nærsamfund med omkring 1.700 medlemmer – har kastet sin karakteristiske røde kasket med påskriften ”Bevar dit lokale sygehus” - i ringen. Kurt O.S. Hansen, Nakskov, har om nogen taget téten i bestræbelserne på at dæmme op for de uheldige virkninger for nærsamfundet af vekslende sygehusplaner og den nye politi- og retsreform.

Kampen har været så indædt, at den nu også har ædt ham op indefra. Han forlader formandsposten i utide og smækker med døren i afmagt over såvel de lokale politikeres som regionspolitikernes foragt for de borgere, som har valgt dem til at varetage deres interesser.

Det blev ganske enkelt for surt for Kurt. Og det er ikke så underligt. For som tiden er gået, har han også oplevet en stigende frustration og afmagt hos befolkningen og lidt for tit hørt sætningen: - Jamen, Kurt, det nytter jo ikke!

Og Kurt har taget skridtet fuldt ud ved også at udmelde sig af det socialdemokrati, som ellers alle dage har stået hans hjerte nært.

Næstformanden i Foreningen Nærsamfund, socialdemokraten og byrådsmedlemmet Ole Christensen, må være den rette til at stille diagnosen: Politikerlede!

Det er da også trist at skulle konstatere, at borgmesteren og ledende politikere bruger tid på deres lukkede møder til at kalde Nærsamfunds-formanden for et brokkehoved og en klynker – at de går efter manden i stedet for bolden, at Kurt O.S. får ubehøvlede eller slet ingen svar, når han på borgernes vegne stiller ellers meget relevante spørgsmål omkring sundhedsvæsenet og det fremtidige Sundhedscenter i Nakskov.

Foreningen Nærsamfund har længe været en torn i øjet på flere politikere. Måske fordi der her var en græsrodsbevægelse, som kunne mønstre mange flere medlemmer end de enkelte partier, og fordi man først med nu afdøde John Hansen som formand og senere med Kurt ved roret tillod sig at stille kritiske spørgsmål om dette og hint i de politiske gemakker lokalt og i regionen.

Kurt O.S. Hansen viger da heller ikke tilbage for at kalde politikernes megen tale om borgerinddragelse og nærdemokrati for det rene bluff.

Vi er tilbøjelige til at give ham ret. Politikere har en formidabel evne til at holde nogle formelle møder og så ellers vende det døve øre til, ligesom de heller ikke ligefrem er eksperter i at formidle deres budskaber og hensigter.

Det kunne være befriende at høre en politiker sige til folket: - Hold kæft, hvor har I ret. Det er ikke hensigtsmæssigt, men vi har altså ikke råd til at gøre det anderledes. Det kan godt være, det ville være surt, men næppe så surt som at blive skoset og holdt hen med tom snak.