Der var en gang en borgmester i Guldborgsund kommune. Han ville gerne vise, at han havde styr på det med økonomien. Derfor sparede og sparede han af kommunens penge. Han skar ned på socialpsykiatrien i kommunen. Antallet af medarbejdere faldt dramatisk, og der blev sparet flere millioner kroner på dette område. Se, hvor er jeg dygtig, sagde han til de andre i byrådet. Jeg kan holde styr på kommunens penge. Borgmesteren kunne godt lide anerkendelsen, så han fortsatte med at spare. Han nedlagde 4 af kommunens folkeskoler. Dette til trods for at mange elever trivedes bedre og var langt mere trygge ved at gå på de mindre skoler. Se hvor sparer vi mange penge, sagde borgmesteren glad. Nu kom turen til de gamle mennesker. Borgmesteren nedlagde et plejehjem, som de gamle mennesker ellers var så glade for. Og flere lukninger blev planlagt. Nu må indbyggerne da nok være glade, sagde borgmesteren stolt. Men det var indbyggerne i Guldborgsund kommune ikke. Mange af dem, som boede i kommunen kendte nemlig nogle af de mennesker, som ikke længere kunne få den hjælp og støtte, de havde behov for. Man måler et samfund på, hvordan det behandler de svageste, fortalte en klog mand borgmesteren. Din spare-iver har forringet livskvaliteten markant for rigtigt mange af kommunens indbyggere. Mennesker som i forvejen har det svært. Og de dygtige medarbejdere, du har fyret eller forflyttet til andre jobs, arbejder ikke længere med det, de brænder for, og som de er så dygtige til. Det er et kæmpe stort tab for både kommunen og indbyggerne.
Og sådan gik det til, at borgmesteren i Guldborgsund kommune ikke blev genvalgt, da indbyggerne skulle stemme til kommunalvalget.
Carsten Stoemann Rasmussen
Mågevej 4
4990 Sakskøbing