Det lille ord ferie

Liden tue kan som bekendt ifølge ordsproget vælte stort læs. For udenrigsminister Lene Espersen (C) kan det være det lille ord ferie, der sætter en stopper for hendes politiske karriere og sender hendes parti mod afgrunden.

Man kan mene, at al den ståhej, der har været omkring hendes prioritering af familien og ferien frem for arbejdet som udenrigsminister, er en storm i et glas vand, men virkeligheden har vist noget andet. Realiteten er, at kritikken har haglet ned over hende, og at hendes popularitet er styrtdykket på grund af, at hun satte en solferie på Mallorca med familien højere end det arktiske møde i Canada, hvor blandt andre den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton deltog. At hun var længe om at erkende, at beslutningen var en fejl og tøvede med at undskylde sin beslutning har ikke gjort sagen bedre.

Siden har hun bestræbt sig på at fortælle offentligheden, at hun med ydmyghed vil forsøge at arbejde sig ud af krisen, det vil sige at genvinde vælgernes tillid. På den baggrund er det virkelig dårlig timing, at hun igen valgte at holde ferie frem for at deltage i EU-udenrigsministermødet i Bruxelles i mandags, hvor vigtige spørgsmål som EU’s klimamål, sanktioner mod Iran og situationen i Gaza var på dagsordenen, og hvor den svenske udenrigsminister, Carl Bildt afbrød sin ferie i Kroatien for at tage til mødet i Bruxelles. Uanset, at nogle få andre udenrigsministre heller ikke dukkede op i Bruxelles, og at et afbud fra en dansk udenrigsminister til et sådant ministerrådsmøde normalt ikke ville være kritisabelt, idet det er sket tidligere, så er Lene Espersen belastet af, at der jo er en belastende forhistorie. Hun måtte da på forhånd have vidst, at et afbud ville være at kaste benzin på bålet.

Man kan have stor sympati for, at Lene Espersen prioriterer familie og ferie højt, men mange finder, at det så er ubegribeligt, at hun samtidig stiler så højt politisk. Da hun som bekendt ikke er blevet headhuntet til udenrigsministerposten, som hun selv valgte samtidig med at Per Stig Møller blev skubbet ned ad taburetten, kunne man forvente, at hun var gået til arbejdet med mere seriøsitet. Nu har hun på ny bragt sig selv i en situation, der indbyder til ny kritik og til gisninger om, at hun ikke tager sit topjob alvorligt nok. Hvis hun fortsætter i feriesporet, kan det blive katastrofalt for både hendes selv og hendes parti. I værste fald kan det ende det med, at hun bliver sendt på tvunget ferie.