Da jeg startede i skole i 1996, blev jeg udstyret med blyant, kladdehæfte og papmapper. Det var de værktøjer, jeg fik til min faglige dannelse, og som lærere og voksne mente, at jeg skulle bruge for at klare mig godt i fremtidens samfund.
Heldigvis har vores værktøjer i samfundet forandret sig – og dermed skal værktøjerne i Folkeskolen, der danner og uddanner fremtidens borgere, også forandre sig. Fremtidens borgere skal, udover grundlæggende færdigheder, som minimum have tre egenskaber: De skal være digitale og kunne anvende ny teknologi til at skabe smarte løsninger og til at kommunikere. De skal være innovative, så de selv kan bidrage til at sætte skub i udviklingen. Og endelig skal de være globalt orienterede, fordi verdenen åbner nye muligheder og markeder for dem. Fra politisk hold skal vi derfor sikre, at Folkeskolen er indrettet og har de nødvendige ressourcer til at gøre fremtidens borgere digitale, innovative og globale.
For det første bør Folkeskolen sikre, at vores børn bliver vant til at bruge ny teknologi fagligt. Den udvikling er allerede godt i gang. Desværre er nye, teknologiske gadgets desværre blevet til politiske prestigeprojekter i stedet for at give lærerne plads til at anvende nye værktøjer, hvor det giver mening i undervisningen. Det er spild af offentlige kroner – og pengene går fra at kunne levere en bedre undervisning eller støtte de svageste elever. I stedet for at trække teknologien ned over hovedet bør skattekronerne fordeles til skolernes egne ønsker til ny teknologi i undervisningen. Det vil gøre, at teknologien bliver tænkt bedre ind i fagligheden og andre af Folkeskolens mål om bevægelse og socialisering. Hvis efterspørgslen efter ny teknologi kommer fra lærerne selv, vil det også blive lettere at tage hensyn til de mindre ressourcestærke elever, der ikke er vant til at bruge teknologien hjemmefra.
For det andet skal børnene i Folkeskolen udvikles og udfordres til at blive innovative. Det vil sige, at børnene skal bruge deres viden til at skabe nye idéer, værktøjer og metoder. Konkret ser jeg gerne, at der i langt højere grad kommer innovation og iværksætteri på skoleskemaet, og at det indgår som en del af den traditionelle undervisning.
For det tredje er det et vilkår, at vi lever i en global verden, og vi må ikke lukke øjnene for, at andre lande er vigtige samarbejds- og handelspartnere. Derfor skal vi åbne verden for vores børn ved at styrke sprogundervisningen og derigennem give børnene en bedre forståelse af andre kulturer. På Lolland-Falster er der især brug for, at eleverne bliver perfekte til engelsk og tysk, som er de store sprog for vores handel og turisme. Derfor ser jeg gerne, at vi styrker sprogundervisningen.
At gøre vores børn til digitale, innovative og globale borgere vil være som at lægge skinnerne, mens toget kører: Vi ved endnu ikke, hvor eller om den digitale og globale udvikling stopper, men alligevel skal Folkeskolen gøre børnene parate til et nyt samfund. Udviklingen er uundgåelig. Med blyant, kladdehæfte og papmappe kommer man nok ikke særligt langt i 2030.