Jeg har været optaget af politik hele mit liv, og jeg har været politisk engageret i lidt over halvdelen af mit liv. Først i min sene ungdom i starten af 20’erne og nu igen i 40’erne. I mellemtiden har der været en periode af mit liv, hvor jeg - lige som mange andre - har fokuseret på børn, arbejde, uddannelse og familie.
Men jeg er opdraget hjemmefra til at tage ansvar, og det er ingen hemmelighed, at jeg er vokset op i et hjem med en politisk aktiv familie, der alle stemte på Venstre. Derfor trådte jeg også mine barnesko i VU - Venstres Ungdom. Som ung var jeg meget optaget af begrebet ”frihed under ansvar”. Jeg mente, at det vigtigste udgangspunkt var, at man som borger både kan, må og skal tænke selv. At man samtidig er nødt til at tage hensyn til andres frihedsbehov, når man udlever sine egne, det var den gang ikke så vigtigt eller klart for mig, som det er blevet i dag.
Som jeg blev lidt ældre, blev det mere og mere tydeligt for mig, at det ikke er alle, der har samme mulighed for at tage ansvar for sig selv. Jeg fandt også ud af, at selvom jeg tror på, at alle borgere i Danmark skal have lige rettigheder, så betyder det ikke nødvendigvis, at man skal behandle alle ens.
Gennem årene er jeg også blevet mere bevidst omkring, at alle borgere i Danmark har en pligt til at deltage i det danske samfund og det danske fællesskab og demokrati. Ret, pligt og fællesskab er ord som bl.a. Socialdemokratiet altid har talt varmt for, og som stadig er grundlæggende for vores samfund.
Efter endnu en årrække er det nu også blevet vigtigt for mig, at der tages hånd om de miljøudfordringer vi har i Danmark og i verden. Det er vigtigt for mig, at vi overlader en klode til vores børn, som de kan leve på, leve af og leve med. Derfor er Alternativets tanker om bæredygtighed og brug af naturens ressourcer på en forsvarlig måde blevet vigtige for mig, for vi skal også tage ansvar for fremtiden.
Hvor er jeg så i det politiske univers i dag?
Jeg er hverken blå, rød eller grøn, men nærmere en hybrid - og derfor kan jeg ikke sætte min politiske stemme på et landspolitisk parti.
Til gengæld har jeg besluttet mig for at stille op som kandidat for Guldborgsundlisten, fordi Guldborgsundlisten er tværpolitisk. Det vil sige, at vi arbejder med værdier og ikke politiske ideologier, og vi kan godt mixe fokusområder og politik på tværs af de landspolitiske vinde der blæser. Det giver god mening for mig, for som menneske er værdier mere håndgribelige end ideologier, og der er plads til netop det, som jeg fokuserer på som individ.
Dette sidste punkt lægger op til det, som jeg mener, at mange politikere har glemt.
De har glemt, at et menneske ikke kun består af noget legemligt, men også af noget sjæleligt. Alle mennesker har behov for at få opfyldt deres fysiske behov, men de har også brug for at blive anerkendt, at blive elsket og værdsat. De har brug for at have mulighed for at realisere sig selv og være individer. Den vinkel fylder - synes jeg - alt for lidt i politik.
Det kan for nogen lyde meget hippie-agtigt, verdensfjernt og måske endda naivt at tale om menneskers sjælelige behov. Men arbejder man med mennesker, så kan man ikke komme udenom disse behov. Netop derfor skal vi passe på med, udelukkende at gøre hverdagens politik til tal, kurver, grafer og oversigter, når politik i sidste ende handler om mennesker. Mennesker udgør vores samfund, for et samfund defineres, som individer der har fundet sammen i et fællesskab.
Det er mennesker, der skal stemme på politikerne, og politikerne skal varetage den tillid ordentligt og med hensyn til både frihed, ansvar, ret og pligt - både nu og i fremtiden.
Politik handler om mennesker, og har du fået lyst til at følge mig og mine politiske tanker, så find mig på Facebook:
https://www.facebook.com/tanjabeckmanns/