Historisk set er landvindinger på Lolland-Falster ikke noget ukendt begreb. Store dele af Falsters østkyst og Sydlolland er indvundet land.
Den første danske landvinding fandt faktisk sted, da 11 hollændere tørlagde et stort område omkring Bøtø, og Christian den III i 1552 lod dem få ejerskab af området, således som de havde inddæmmet den.
Senere blev yderligere 2140 hektar inddæmmet gennem anlæg af en dæmning på 17,6 kilometer.
På Sydlolland er en stor del af Rødby Fjord-området tidligere havbund og marsk. Fjorden blev inddæmmet efter stormfloden i 1872.
Nu er en stor landopfyldning formentlig på vej i forbindelse med tunnel-projektet, men planerne om at placere 15 millioner kubikmeter opgravet havbund uden for de nuværende diger på begge sider af Rødbyhavn vækker ikke ligefrem begejstring lokalt. Opfyldningen vil strække sig en halv kilometer ud i Femern Bælt.
Indsigelserne var mange og til at forstå, da Femern A/S forleden holdt informationsmøde på Lalandia og de må nødvendigvis give anledning til nye overvejelser og nytænkning både blandt projektchefer og teknikere i Femern A/S, men i høj grad også i Lolland Kommune.
Frygten er at den store landopfyldning dels æder sydlollands bedste sandstrand og at der efterfølgende sker en tilsanding, som vil lukke erhvervshavnen i Rødbyhavn.
15 millioner kubikmeter opgravet havbund er en ufattelig stor mængde at håndtere, og til syvende og sidst bliver det nok økonomien der bestemmer udfaldet af dette enorme udgravningsprojekt.
Men ingen kritik uden konstruktive modspil og forslag. Det mest vidtgående kommer fra projektchef og byrådsmedlem Leo Christensen, der mener at det opgravede havbundsmateriale kan udnyttes til råstofindvinding og forarbejdning i de produktionsanlæg, der bliver overflødige, når tunnelelementerne er bygget. Den plan kan være med til efterfølgende at skabe mange lokale arbejdspladser, og den synes værd at se nærmere efter i sømmene.
For Lolland-Falsters vedkommende er det nu ikke blot nok at sætte fuld kraft på forberedelserne til gigantbyggeriet. Det er også nødvendigt at se endnu længere frem for at sikre varige arbejdspladser i området.
Og ikke mindst Lolland Kommune skal turde stille krav og betingelser til både Femern A/S, Banedamark og regering og folketing for at sikre de mest optimale udviklingsmuligheder.
Det er altafgørende, at der skabes varige arbejdspladser også efter tunnelbyggeriet. Når først snoren er klippet og tunnellen åben for trafik er det nemlig for sent. Så er løbet kørt.