I betragtning af at Det Kongelige Teater råder over et forholdsvis nyopført operahus og et ligeledes forholdsvis nyopført og driftsudgiftskrævende skuespilhus, kan det ikke overraske, at der af besparelsesmæssige grunde kommer et forslag om at nedlægge teatrets oprindelige domicil, Gamle Scene på Kongens Nytorv.
Det virkeligt forbavsende er imidlertid, at forslaget kommer fra teatrets bestyrelse. Gamle Scene er jo simpelthen synonym med Det Kongelige Teater og har været det i mere end 250 år, så det ligner noget i retning af blasfemi, når teatrets bestyrelsesformand, Lars Pallesen, tilsyneladende er parat til at ofre bygningen i besparelsens hellige navn. Burde den gamle historiske teaterbygning, selve nationalscenen, ikke have større affektionsværdi for netop ham, og burde ikke netop han have så megen veneration for stedet, at tanken om at skille sig af med det ville være absurd?
Tanken om at Gamle Scene blev solgt og eventuelt anvendt til anden teaterdrift ville desuden forvirre begreberne voldsomt.
Så ville man jo dårligt nok kunne tale om Det Kongelige Teater, men udelukkende om Operaen og Skuespilhuset.
Der er ingen tvivl om, at den vanvittige tanke om at lukke Gamle Scene, som formanden har fremsat i et brev til Kulturministeriet, er et forsøg på at skabe røre om teatrets økonomiske situation for at få større statslige bevillinger. Det er altså den sædvanlige historie: Send flere penge, eller…
Det kan ikke afvises, at Det Kongelige Teater er økonomisk trængt - på grund af de enorme driftsudgifter til Operaen og Skuespilhuset samt som følge af finanskrisen, men disse problemer må teatret selv løse, også selv om det vil betyde nedskæringer.
Ser man på repertoireplanen for 2011-12, der netop er blevet offentliggjort, og som rummer færre forestillinger, færre store nyopsætninger, mere genbrug og flere mindre satsninger, er der ingen grund til at jamre.
Det ser faktisk rimeligt ud, og der er mange ting at glæde sig til. Med sparekniven hængende over hovedet har det været nødvendigt med jernhårde prioriteringer, og det er gjort på kunstnerisk ansvarlig vis.