En nations karakter bliver ofte afsløret i nedgangstider: Hvordan reagerer vi på en krise, og er vi parate til at yde vores del af løsningen ud af den økonomiske krise?
Både på landsplan og lokalt er der krav om store offentlige besparelser. På lige fod med resten af Europa er Danmark i en alvorlig økonomisk krise, og der er brug for at stramme økonomien gevaldigt op.
Danskernes nye nationalsport er ikke ishockey - men “spareøvelser på gulv”. Hver eneste dag er danske medier fyldt med historier om konsekvenserne af de økonomiske stramning og besparelser, der sker på både statens, regionernes og især kommunernes økonomi. Der skal spares, og det rammer altid nogen.
Spørgsmålet er om vi som borgere overhovedet er klar til at spare. Er vores krisebevidsthed stor nok til, at vi er parate til kollektivt og individuelt at yde vores del for at komme gennem krisen?
Noget kunne tyde på, at politikerne har forregnet sig på det afgørende punkt. Reaktionerne på såvel de statslige som kommunale spareplaner viser, at vi som borgere ikke er parate til at spare. Fordi vi har en oplevelse af, at “det hele” i forvejen er meget skrabet, og der allerede er sparet ind til det berømte ben.
Snakken går på mange offentlige arbejdspladser om de forestående besparelser. I såvel børnehaven som på sygehuset er mange medarbejdere bekymret for deres job, og for den fremtidige service, de som institution kan yde borgerne.
Politikerne er også meget bekymrede. Af to grunde: De kan alle godt læse tallenes tydelige budskab, og de er samtidigt meget bekymrede for, om der overhovedet kan spares mere. Derfor er det også svært for den enkelte borger at forstå, at der skal spares på børnehaven eller på ældrecenteret. Ingen kan lide nedskæringer og ingen kan lide at få noget der er dårligere end tidligere.
I fredagens Folketidende kan vi læse om 2009-regnskabet for Guldborgsund Kommune, hvor borgmester John Brædder samlet kunne konstatere, at kommunen har en usund økonomi. Borgmesteren sagde også det, som vi lige så godt kan vænne os til - den rå virkelighed: At vi kan ikke undgå afskedigelser af personale og serviceforringelser i arbejdet på at skabe en sund økonomi, hvor der er balance mellem indtægter og udgifter.
Lars Løkke Rasmussen er som landets statsminister i samme situation som John Brædder og Stig Vestergaard. Uanset partifarve skal de som politiske ledere få befolkningen med på, at vi skal spare for at komme gennem krisen.