Et historisk forlig

Søndagens finanslovsforlig mellem regeringspartierne og Enhedslisten er historisk. Historisk, fordi det er første gange nogensinde partiet på den yderste venstre fløj stemmer for en finanslov. Det er helt nye toner, men Enhedslistens forhandlere med Johanne Schmidt Nielsen og Frank Aaen i spidsen har også formået at få kager i klejnedåsen her op mod jul, og plaqnen om at trække en rød regering i en mere grøn og social retning er lykkedes.

For den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har forhandlingerne om finansloven for 2012 været en balance på en knivsæg, fordi den i sin helhed skal tage højde for den vanskelige økonomiske situation, vi sammen med en række andre europæiske lande, befinder os i.

Husholdningsbudgettet for det kommende år kunne ikke bringes i balance. der vi fortsat være et underskud på omkring 95 millioner kroner, men alligevel kalder aftalepartnerne finansloven for ansvarlig.

Nu skal finansloven behandles i Folketinget inden den endelige vedtagelse i januar, og nogle af aftalerne skal nok inden da få knubbede ord med på vejen.

Desværre har regeringen ikke indset, at der fortsat er behov for lavere skatter, færre afgifter, en slankere offentlig sektor og reformer byggende - ikke på et ensidigt rødt-radikalt flertal, men på et bredt samarbejde.

Regeringen fortsætter ufortrødent det danske afgiftstyranni, og nogle af afgifterne kan få alvorlige følger for beskæftigelsen - også her i landsdelen. Det drejer sig blandt andet om den særlige afgift på NOx-forurening, der stiger fra fem til 25 kroner pr. kilo.

Samlet set gør nye skatter og afgifter det omkring 4.000 kroner dyrere at være borger næste år, og det frygter flere får konsekvenser for væksten. Bemærkelsesværdigt er også i den “billige” ende, at man med den ene hånd afskaffer multimedieskatten, mens man med den anden beskatter fri telefon.

Som enhver anden finanslov er det blevet til et broget kludetæppe, og der vil gå nogen tid før lovens konsekvenser og realiteter går op for folk. En af ændringerne er blandt andet at man ikke længere årligt kan indbetale 100.000 kroner på en ratepension, men fremover kun 55.000 kroner, og det undrer også al den stund, at man længe har opfordret borgerne til at spare op til deres alderdom.

Til gengæld er det befriende at konstatere, at forligspartierne har en klar holdning til bekæmpelsen af “banditter i habitter” og i den anledning nedsætter en særlig task force. Lille Danmarks jævne borgere har også længe nok ladet sig tage ved næsen af økonomiske bluffmagere. Det er på højde tid de bremses