Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Et rent snit

Det gik ikke så slemt som frygtet, men det der sker, er slemt nok for de omkring 100 medarbejdere som mister deres arbejde på Scandlines’ Gedser-Rostock-overfart, når de nye superfærger M/S Copenhagen og M/S Berlin indsættes på ruten over Østersøen.

En så massiv afskedigelse rammer hårdt og berører ikke bare de mange familier, men også hele landsdelen. Derfor er reaktionen med den spontane arbejdsnedlæggelse fuldt forståelig. Begge færger på ruten sejler i dag under dansk flag, men med indsættelsen af de to nye og stærkt automatiserede storfærger foretager rederiet Scandlines et rent snit, så sol og vind personalemæssigt deles mellem de to nabolande.

Scandlines baner altså vej for en helt ny personalekultur. M/S Berlin skal sejle under tysk flag med tysk personale, og den beslutning er vel ikke så underlig, al den stund Scandlines føler sig forpligtet over for begge lande - en strategi, som i forvejen er kendt fra andre af rederiets ruter.

Bestyrelsens beslutning efterlader alligevel mange familier i chok, for hvad vil fremtiden byde på i et område som i forvejen er plaget af arbejdsløshed?

Scandlines administrerende direktør Bengt Pihl tror dog ikke, at samtlige de 100, der sendes i land, bliver ramt af ledighed, idet det er rederiets politik at vise socialt medansvar, ved blandt andet at tilbyde personalet overflytning til andre ruter.

Guldborgsunds borgmester John Brædder har i hele forløbet op til afgørelsens time udført et solidt benarbejde for at sikre flest mulige af de lokale arbejdspladser, og kommunen har hele tiden været i en god dialog med Scandlines - senest i går, hvor Scandlines-direktøren gav borgmesteren tilsagn om, at rederiet vil gøre alt for at finde arbejde til de afskedigede. Det tror John Brædder på. Lige som han har en forventning om, at presset på ruten vokser med mulighed for indførelse af timedrift.

Ruten mellem Gedser og Rostock er så ubetinget en af vor landsdels vigtige livsnerver placeret på aksen mellem metropolerne København og Berlin, og midt i den triste meddelelse om de forestående afskedigelser, må vi glæde os over de enorme investeringer og afledte job hele udbygningen af færgehavnen i Gedser har ført med sig. Og modsat her vækker beslutningen nok glæde på den anden side af Østersøen, hvor Rostocks borgmester Roland Methling har været John Brædders pendant i dialogen med Scandlines. Der har de også brug for arbejdspladser, men dagen i går blev en noget trist oplevelse på vores side.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder