Annonce
Debat

Fælles front mod islamismen

De seneste dage har Donald Trump og den ekstreme højrefløj i USA nedgjort forældrene til en amerikansk officer, der mistede livet i Irak. Årsag: De er muslimer, og højre-ekstremisterne mener åbenbart ikke, at tabet af en amerikansk søn i krig er lige så smerteligt, hvis man er muslim. Da jeg nærlæste nyhederne, opdagede jeg til min store overraskelse, at den faldne amerikanske officer var min nære ven og studiekammerat, Humayun Khan. Han og jeg studerede sammen på University of Virginia, hvorfra han i år 2000 afsluttede sine eksamener og samtidig blev reserveofficer i den amerikanske hær. Jeg husker, at jeg gav ham et sæt danske løjtnantsdistinktioner i gave – han gav mig et sæt amerikanske i retur. I 2004 blev han dræbt af en selvmordsbomber i Irak, hvor han tjente som amerikansk officer i den hårdføre US 1st Infantry Division i kampen mod terror.

Dette understreger så klart, hvad Søren Pind siger: At Vesten ikke er i krig mod alle muslimer – og ej heller imod hele islam. Vi er i krig mod islamisme og alle de muslimer, som ønsker at nedbryde vores frie, vestlige demokrati. I den kamp er de frihedselskende muslimer vores nærmeste allierede. Humayun Khan gav sit liv i kampen for frihed. Det samme gjorde den afghanske officer, som var min nærmeste lokale samarbejdspartner, da jeg selv tjente som officer i Afghanistan i 2009: Abdul Jamal, som blev dræbt af en vejsidebombe. Han var indsat i kampen med os danske soldater imod den ekstremistiske oprørsgruppe, Taliban.

Lad os ikke dæmonisere en hel religion, da der er mange muslimer, der ofrer livet i kampen for frihed. Donald Trump bør skamme sig for sin retorik, som er nedladende over for soldater som min ven Khan, der gav livet i kampen mod islamisme. Det samme gælder populister fra Dansk Folkeparti, når de foreslår et totalt stop for indrejse fra samtlige muslimske lande – uagtet om det gælder en af vores loyale venner eller en af vores fjender. Det er den slags hadske retorik, der kun fremmedgør vores allierede i krigen mod islamisme. Lad os i stedet tage alle værktøjer i brug i kampen mod islamisme og dem, som ikke vil Danmark og Vesten. Lad os være stolte af, at de danske soldater er nogle af dem, der går forrest i kampen mod Islamisk Stat – og lad os hylde de muslimer, som tør kæmpe mod de ekstreme dele af deres egen religion. Uden dem er kampen tabt på forhånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin