Fællesskabet, der sejrede

Hvor kom den lige fra? De kloge på fodbold taler om fremragende taltentspejdere. De taler om en gruppe unge mænd, der formåede at skabe så unikt et fællesskab, at viljen til at sejre rakte længere end, hvad man kunne forvente. Det skulle jo være dyrekøbte spillere, der skulle hive sejre hjem for en given klub (jeg kunne nævne Chelsea).

Kan vi lære noget af denne historie? Ja det kan vi godt. Vi kan lære, at vi aldrig må dømme nogen ude eller væk fra banen. Vi kan lære, at man ved at skabe gode fællesskaber kan nå uendeligt langt. Effekten af at løfte i flok er størst, når alle har lyst til at spille med. Nu hjælper det selvfølgelig, at der lige triller nogle 100.000 tusinde eller mio. kroner ind på kontoen hver måned, men jeg tror på, at hvis man synes, at de andre er super skønne mennesker og gode kammerater at møde op og være sammen med, så bliver det alt andet lige, bare lidt sjovere.

Modellen kan kopieres og den er eskaler bar. Hvad enten man går på en skole, har en VVS forretning eller er et SOSU - team. Ved at lave en god holdånd, have ledere, der tror på en og støtter medarbejdere, der kan bruge deres sunde fornuft, så når man langt. Medarbejderne har brug for at have en fælles forståelse for det bedste produkt, og er der fokus på dette, så skabes den gode helhed omkring holdet. Glæden ved at deltage og bidrage er en gratis følelse, der giver smilehuller i kinderne og troen på, at man kan bruges. Glæde og positiv udstråling det virker. Hvis man vil vækst og vokse, så dyrk fællesskabet hos dem, der skal nå i hus med væksten. Hvis man vil have produceret en lille tand mere på den samme olie, så skal olien føle sig som en helt særlig kvalitet, der formår at få maskineriet til at yde flere omgang på samme liter. Det er i maskinrummet, at en del af produktet bliver til.

For at blive engelsk mester, så ligger der rigtig mange timer på træningsbanen, der er tænkt i kost, massage, talentudvikling, taktiske strategier og den perfekte fodboldstøvle. Træneren har fokus på, hvad det er, at individet kan bidrage med. Hvad der skal til for at tandhjulene i det store maskineri kan snurre godt sammen.

Når jeg i disse dage ser offentlige medarbejdere og deres families status opdateringer, så ser jeg mennesker, der trykker på den knap, der hedder pension, nyt job, arbejdsskade, udbrændthed, afmagt og opråb. Det sker i det "stille" da de fornemmer, at ytringsfriheden har givet fortabt. Ytrer man sig, så er der kun en vej og den er ikke på vej ind ad døren!

Dette citat siger lidt omkring ytringsfrihed:

Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.

Ytringsfriheden har haft afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som har fundet sted i slutningen af 1900-tallet i den vestlige verden.

Den opfattes som en af grundpillerne i et velfungerende demokrati, fordi dette bygger på fri meningsudveksling.

Ytringsfriheden er især vigtig for mindretallene, idet de magthavende instanser på grund af deres magtposition ikke har reelt brug for beskyttelsen af retten til ytring.

Ytringsfriheden er en af de grundlovssikrede rettigheder, som vi skal værne om.

Har vi glemt, hvor vigtigt det er at lytte til medarbejderne og dyrke fællesskabet i den offentlige sektor?

Fodboldspilleren skal for at kunne udvikle sig have mulighed for at kunne lave spontane træk og dyrke sin egen fanden i voldsk hed, der gør, at han på banen lige yder den tand ekstra, der er med til at give energi til fællesskabet.

Tilliden til medarbejderen skal styrkes. Spillerum for kreativitet og innovation skal styrkes. Gør vi som vi altid har gjort, så får vi det vi altid har fået. Og som Asger Aamund siger: Hvis du selv ønsker succes, så må du sørge for, at dine medarbejdere.

Værn om fællesskabet, ildsjælene og det gode naboskab, hvis et godt resultat skal opnås.

Linda Sommer

Lolland Byråd, Konservative

Østervang 28

4930 Maribo