Grænser for inklusion
I folkeskolen er målsætningen for inklusion, at: ”den almindelige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov”. Denne formulering får mig til at undres! Skolen skal altså ikke udfordre og udvikle eleverne med særlige behov, men derimod blot rumme og omfatte dem!
Jeg mener, at inklusion skal bruges som et middel til at udfordre og udvikle elever med særlige behov. Inklusion må ikke blive et mål i sig selv! Når man inkluderer en elev i den almindelige undervisning med f.eks. en meget omfattende personlighedsforstyrrelse, som gør, at eleven ikke evner at indgå i det sociale fællesskab, opnår man måske nok en fysisk inklusion – man ”rummer” eleven, men eleven og forældrene risikerer at opleve en psykisk og social eksklusion, hvorved inklusionen i stedet bliver til et overgreb på eleven.
Vi må derfor erkende, at den fulde inklusion er en smuk ”akademisk drøm”, men i den virkelige verden i folkeskolen er der grænser for inklusionen.
Ole Kortermann Larsen
Byrådskandidat for Venstre i Guldborgsund
Drosselvej 6
4880 Nysted