Gratis bus til alle

Der findes kun én ting, der er værre end en tom bus. Det er en bus, der ikke kommer.

I de seneste uger har der været en livlig debat om nedlæggelser og nedskæringer på busdriften på både Lolland og Falster. Mange mennesker er afhængige af offentlig transport, når de enten skal på arbejde eller til byen for at handle. Men de er ikke nok til, at busserne på Lolland og Falster er overfyldte og rentable i drift.

Bilen er for de fleste vedkommende transportmiddel nummer ét, og det i en grad, at det i sig selv gør det svært med en rentabel busdrift. Vi tager bilen og dropper bussen.

Det er skruen uden ende, fordi jo flere, der dropper bussen, fordi den ikke kører, når vi har brug for det, jo sværere bliver det at opretholde et nogenlunde serviceniveau i den offentlige trafik.

Uanset hvad kan vi ikke undvære busser og kollektiv trafik, men der er også meget, der tyder på, at både region og kommuner får mere end svært i fremtiden med at drive offentlige busser, som vi kender det i dag.

Derfor er det et meget interessant forslag, som SF’eren Brian Hansen fra Lolland Byråd er kommet med. Han foreslår, at busdriften gøres gratis for alle, og at man dropper de store gule busser til fordel for mindre og mere fleksible busser. Det kan lyde ekstravagant med gratis busser i en tid, hvor Lolland Kommune står overfor store besparelser, men der er mening med galskaben.

Dels er der miljøargumentet, hvor små busser bruger mindre brændstof end de store og dels er der brug for nytænkning for at skabe en bæredygtig kollektiv trafik i landområderne. Hvis vi vil opretholde livet i landområderne skal man også kunne komme til og fra de små landsbyer. Godt nok er bilen nærmest obligatorisk, når man er bosat på landet, men det er vigtigt, at unge og ældre uden biler også får mulighed for at blive transporteret.

Et forslag om gratis busser er nemt at skyde ned, fordi det virker urealistisk. Men lad os vente med det, og i stedet konstruktivt fortsætte med at udvikle ideen: Hvordan skaber vi et offentlig transportsystem, der på en og samme tid er økonomisk bæredygtigt og til gavn for borgerne i de tyndt befolkede landområder?

Den massive fokus på udkantsdanmark har afsløret et stort behov for at nytænke vores kollektive trafik, og hvorfor skulle det ikke være Lolland eller for den sags skyld Guldborgsund Kommune, der gik forrest i det arbejde?