Jeg er en fysisk handicappet kvinde som har fået tvangsfjernet min 11 årige datter af Lolland Kommune, med begrundelse i den hjælperordning som skal hjælpe med at få hjemmet til at fungerer. Datteren er velfungerende socialt og fagligt i skolen på et niveau over gennemsnittet i alle fag. Min datter har boet hele sit liv hos mig og mine hjælpere, alligevel mener Kommunen at hun mistrives og bør fjernes, blot fordi hun beklager sig til andre over at have en handicappet mor.
Min advokat henviser til, at sagen er principiel, da Lolland Kommunes afgørelse strider mod FN handicapkonventionen som Danmark tilsluttede sig i 2009. Ifølge konventionen, må man ikke fjerne børn fra handicappede forældre når handicappet er eneste begrundelse. Sagen har således stor betydning fremover for børn af handicappede forældre, den vil skabe præcedens og tegne fremtidens skæbne for mange familier med forældre som bl.a. bliver ofre for trafikulykker.
Det er offentlig kendt, at kommuner i udkants Danmark er trængt økonomisk, hvor flere af afgørelserne bunder i manglende midler til at finansiere et højere serviceniveau, og solcialrådgivernes faglighed halter.
Min datter kunne, med Serviceloven i hånden og i tilfælde af et virkelig behov, få en støtte foranstaltning i hjemmet til at acceptere mig med det handicap jeg hun har, men nej, nemmere og billigere er det at tvangsfjerne.
Det oplyses at i sagen findes ikke skygge af en udredning af datterens trivsel.
Afgørelsen er nu anket til andre instanser og sammen med min advokat agter jeg og min eksmand at fortsætte til allerhøjeste instans hvis nødvendigt
Jeg mener det er på tide at tage en alvorlig debat over den tvangsfjernelses politik og børneindustri der praktiseres for tiden.
Anna Medone, Ellemosevej 23 C, 4960 Holeby