Et sammensurium af politiske kompromisser ligger til grund for det regeringsgrundlag der på 16 hektiske forhandlingsdage er skruet sammen af forhandlerne fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og støttepartiet Enhedslisten, og i dag kan Helle Thorning-Schmidt skrive historie, når hun som Danmarks første kvindelige statsminister sætter sig i spidsen for den ny regering.
Ministerlisten er klar med 11 socialdemokratiske ministre, seks fra SF og seks fra de radikale. Ikke en eneste af dem har deres bopæl i Sjællands Storkreds.
Det er beklageligt for os.
Det er gavnligt for folkestyret, at også ministrene har et tæt forhold og deres gang i lokalområderne, og det skal blive spændene at se, hvorvidt regeringens sammensætning vil betyde en yderlige skævvridning af Danmark.
Helle Thorning-Schmidt ønsker det med egne ord ikke. Hun vil det hele Danmark. Men et er ord, løfter og garantier. Noget andet realiteter.
Specielt SF har under forhandlingerne om regeringsgrundlaget måttet sluge flest kameler, mens de radikale har sat markante fingeraftryk, men fælles for de nye regeringspartier er, at de vil dreje Danmark i en markant grønnere retning ved at sidestille krisen på klima- og miljøområdet med den økonomiske krise.
På udlændingeområdet er regeringsgrundlaget en komplet sejr for de radikale. Der vil ske væsentlige ændringer på integrations- og udlændingeområdet og symbolsk for de nye tider starter regeringen med at nedlægge integrationsministeriet.
Det er et reelt opgør med den politik VK-regeringen har ført i hele dens regeringstid tilskyndet og tvunget af Dansk Folkeparti. Det skal nu blive spændende at læse hele regeringsgrundlaget og se, hvor store forandringer det politiske kursskifte fører med sig.
Dagen i dag er tilegnet den euforiske stemning som altid omgiver en regeringsdannelse med smil og bitre tårer, men allerede fra i morgen er det hverdag på “Borgen,” og den nye regering blive vejet og målt på dens handlinger.
Her skal det for alvor vise sig om sammenholdet er så fasttømret, at det kan modstå kritiske eftersyn og de reaktioner, der nødvendigvis må komme fra de politiske baglande, hvis løfter forud for valget ikke i alle tilfælde har kunnet indfries under udarbejdelsen af det 100 sider lange regeringsgrundlag.