Herzlich willkommen in the middle of ingenting

Der er pænt og rent og nærmest sterilt, men så er alt også sagt. Når rejsende kommer til Rødby Færge med Scandlines-færgerne og når ankomsthallen befinder de sig nærmest i midten af ingenting.

 Ankomsthallen kunne reelt være en dårlig kopi af en tidligere DDR-Bahnhof, omend af den lidt mere moderne slags.

Færgestationen ikke ligefrem emmer af liv og leben. Den tid er desværre forbi, men kunne måske komme igen, hvis man gjorde noget. Men man har intet gjort for at gøre velkomsten til endags-turister og andre til noget særligt.

Det dokumenterede Folketidende i en artikel i går, hvor en Rødby-borger efterlyser en mere høflig og varm velkomst til de rejsende, når de efter færgeoverfarten betræder dansk og lollandsk jord.
 
Vi er ikke særligt gode til at sælge os selv. Til gengæld fremgår det af artiklen, at Scandlines’ projektmager, Niels Hoff, er parat til at gøre noget ved situationen i samarbejde med andre, også selv om antallet af færgerejsende til fods er nede på 2.000-3.000 årligt.

Jamen, så kom da i gang med information og udstillingsvinduer. Hvornår og hvorfra går busserne? Hvor kører togene hen? Hvordan bestiller man en taxi? Hvor kan man komme hen? Hvad sker der i Maribo, Rødby, Rødbyhavn og Nakskov? Hvad er Lolland for en størrelse? Er det her der skal bygges en tunnel? Hvor ligger Knuthenborg? Hvad nu hvis man har brug for en læge?

Det er her kommunen i samarbejde med turistforeningerne skal placere en elektronisk informationsstander. Det er her vi skal vise flaget og fortælle Lollands gode historie. Det er her de lokale fødevareproducenter skal have et udstillingsvindue med anvisning af, hvor man får fat i de eftertragtede, velsmagende produkter. Det er her byerne skal sælge sig selv. Hvor svært kan det være?