Rigsrevisionen har fokus på kommunernes, regionernes og ministeriet for Sundhed og Forebyggelses indsats på borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Det er der kommet en god beretning ud af, men der er trist læsning set med hørehandicappedes øjne.
Kommunerne har siden 2007 haft ansvaret for forebyggende sundhedstilbud til landets borgere. De fleste har kastet sig over kost, rygning, alkohol og motion. Man ser næsten ingen forebyggelse af støjen, som invaliderer mange mennesker.
Sundhedsministeriet blev til ”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse”. Hvis hørehandicappede troede, at det ville give en større indsats, så blev de skuffede. En reform blev vedtaget, og der blev sparet alt for mange millioner på de hørehandicappede. Men der blev ikke brugt en eneste krone på forstærket forebyggelse, selv om disse udgifter kunne tjene sig hjem mange gange.
Befolkningen bliver ældre og høreskaderne optræder tidligere, så er der kun udsigt til ekstra-udgifter til høreapparater. Det koster samfundet og borgerne milliarder, og det bringer ensomhed med sig at blive hørehandicappet, hvis ikke der gøres en effektiv indsats. Er høretabet ubehandlet viser den seneste forskning, at det også kan øge risikoen for demens og Alzheimer, og det betyder store menneskelige omkostninger for hele familien, men også voldsomme samfundsmæssige omkostninger.
Socialforskningsinstituttet udarbejdede en glimrende undersøgelse, ”UHØRT” i 2006. Den sandsynliggjorde, at det samfundsmæssige produktionstab ved høretab er op mod 2,7 mia. kr. Beløbet er ikke blevet mindre i 2013, og da Folketinget ønsker, at vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, så er det nødvendigt, at flere kan høre bedre. Der er ikke mange jobs, som man kan bestride uden at kunne høre.
Regeringen bør lave en strategi til nedbringelse af støj. Man må rose, at transportministeriet opsætter støjvolde, bruger støjdæmpere langs hovedfærdsårer, arbejder med at få el-tog og el-biler fremmet. Hvad det koster, når man støjer, fik man en klar fornemmelse af, da Metroselskabet fik krav om at betale ca. 100 mio. kr., fordi de støjer for meget.
Kulturministeriet kunne sætte mere fokus på, at vi fik ordentlig lyd i radio og tv ved at indsætte skærpede krav i public servicekontrakterne med DR, TV 2, TV 2-regionerne og Radio 24/7. Arbejdsmiljømæssigt er der stadig meget at komme med, ligesom mulighederne i lokal- og kommuneplanerne slet ikke er fuldt udnyttede. Problemerne med nabostøj skal kunne løses lettere, undervisningsministeriet og skolerne skal nedbringe støjen, der hindrer god indlæring. Gode lydvaner skal indlæres i skolerne. Den megen forbrugerelektronik, vi putter i ørene, kunne også få et kritisk eftersyn. Mulige forbedringer er der mange af.
Men forebyggelsesministeren bør begynde med at få undersøgt hvor mange, der hører dårligt. Det drejer sig sandsynligvis om ca. 800.000 borgere, hvoraf ca. 300.000 har et eller to høreapparater. Lad os få tallene på bordet, så vi ved om det er 500.000 borgere, som burde hjælpes.
Ministeren bør derpå opdatere ”UHØRT”-undersøgelsen, så vi ved, hvor meget samfundet taber på dårlig hørelse. ”UHØRT” opgjorde produktionstabet for de 50-64-årige. Nu bør det udvides til hele befolkningen, og vi skal også have analyser på de menneskelige omkostninger ved at miste hørelsen, for de er større og for den enkelte meget hårdere.
Med beslutningsgrundlaget på plads kan indsatsen målrettes. Her må alle inddrages: Høreforeningen, Ældresagen, Ældremobiliseringen, Patientforeningen, skolebestyrelser, forsikringsselskaber, private og offentlige høreklinikker, ørelægerne, hørepædagogerne, producenterne af høreapparater og andet udstyr, der hjælper de hørehandicappede, og Dansk Musiker Forbunds årlige ”Pas på hørelsen”. Det er en stor samfundsmæssig opgave, som løses bedst sammen.
Nogle af de dygtigste mennesker på høreområdet bor i Danmark. De danske producenter af høreapparater dækker knap halvdelen af verdens behov for høreapparater. 600 mio. mennesker mangler et høreapparat, så der er et betydeligt eksportpotentiale. Producenterne er kommet til denne unikke førerposition i kraft af en lang række dygtige samarbejdspartnere, og fordi vi har satset på at kunne hjælpe alle med et høretab. Denne førerposition må vi undgå at tabe med tankeløse besparelser.
Støj stresser, støj ødelægger hørelsen, og støj invaliderer den sociale kontakt mellem mennesker. Hørelse er en meget væsentlig del af en ordentlig livskvalitet. Så det er bare om at komme i gang med forebyggelsen.
Niels Jørgen Langkilde
Kommunikationsdirektør
Dansk HøreCenter
Nørregade 71
5000 Odense C.