Annonce
Debat

Kære Nils Grarup

Tak for din henvendelse til os. Mange af dine spørgsmål mener vi at have besvaret ifm. vores infomøder, men eftersom du vistnok var forhindret i at deltage, gentager vi selvfølgelig gerne vores pointer her. Vi håber at vi med dette indlæg gør det på tilfredsstillende vis.

Vi har som nogle af de allernærmeste naboer til det kommende vindmølleprojekt valgt at arbejde for et godt udbytte til naboområdet, fordi der er nogle særlige forhold gældende her, som ikke er en selvfølge alle steder. Først og fremmest har vi fået indtryk af at det oprigtigt ligger lodsejer på sinde at bidrage positivt til lokalområdet, og den velvilje vil vi gerne være med til at gribe og udmønte til noget konkret. Når det er sagt, så er vi fire selv tilhængere af vindenergi, og vi deler ikke de følelser og den skepsis, som et antal bekymrede borgere så aktivt giver udtryk for. Men det mener vi faktisk er uvedkommende for stiftelsen af foreningen Grønt Naboskab, da den kun bliver til noget, hvis vindmøllerne vedtages. Derfor ønsker vi ikke at træde yderligere ind i debatten for eller imod vindmøller.

Vi er glade for at du har besøgt vores hjemmeside på www.groentnaboskab.dk. Vi ønsker - udover at dele goderne fra energiprojektet ud til de nærmeste 50 naboer – at foreningen Grønt Naboskab kan komme til at fungere som inspiration for andre områder der er i samme situation som vores. Hjemmesiden er ikke tænkt som et reklamefremstød for andet end vores grundlæggende idé, og hvis du har forslag til hvordan den ellers skulle se ud, så hører vi meget gerne fra dig.

Der er ingen af os fra arbejdsgruppen, der er involveret i politik, og arbejdsgruppen er ikke tænkt som et politisk redskab for at få realiseret vindmøllerne. Vi kan godt love, at vi som arbejdsgruppe ikke vil arbejde aktivt for opstilling af vindmøllerne. Selvom vi som enkeltpersoner er tilhængere. Hvad andre bruger vores foreningsforslag til har vi dog ingen indflydelse på, og derfor vil vi ikke garantere at vi ikke bliver nævnt i dén sammenhæng. Ambitionen med arbejdsgruppen er at undersøge om der er grundlag for at stifte en forening til fordeling af vindmølleprojektets goder, og dét fornemmer vi allerede stor opbakning til, hvilket vi er meget glade for. På den måde er vi meget hurtigt klar til at stifte foreningen, hvis vindmøllerne kommer, så vi ikke er bagud fra start.

Vi følger naturligvis GDPR-lovgivningen. Interessetilkendegivelser til fordel for foreningen kan derfor ikke offentliggøres og vil ikke figurere nogen steder.

Vi ønsker absolut ikke at vores arbejde eller foreningen Grønt Naboskab kommer til at så splid mellem naboer. Arbejdsgruppen mener at en forening er vejen frem, for på den måde står vi stærkere som part både i forhandlinger med lodsejer men også i forhold til kommunen, og vi mener, at vi via en forening bedre kan arbejde sammen for en retfærdig fordeling af midlerne. Naturligvis er man nødsaget til at sætte en grænse for hvem der er med og ikke er med, og der er vi kommet frem til antallet 50 nærmeste husstande. Dermed vil der selvfølgelig være nogen, der lige akkurat ikke kommer med i foreningen, hvilket selvfølgelig er ærgerligt. Men når alt kommer til alt er det jo ikke et tab, hvis man er udenfor. –Det er status quo. Vi er klar over, at Janteloven også i vores skønne område kan være på spil, men vi tror det finder et naturligt leje. Vi forestiller os desuden at medlemskabet af foreningen forudsætter at man er beboer på en af de nærmeste 50 ejendomme, og man kan således ikke flytte væk og tage fordelene med sig.

Til dine spørgsmål om bindende kontrakter med lodsejer samt garantier i fald at energiprojektet bliver solgt til tredje part, så er svaret, at det findes ikke på nuværende tidspunkt. Aftalerne er baseret på tillid indtil foreningen oprettes og vedtægterne formuleres. Til gengæld mener vi ikke, at vi har ”lovet penge væk”, som du formulerer det. –Vi er blot kommet med en række forslag, baseret på en mundtlig aftale med lodsejer. Til gengæld er der ingen naboer der på noget tidspunkt skal have penge op af lommerne. Heller ikke som medlem af foreningen.

Til dine sidste spørgsmål angående 2,1 mio. kr. fra hhv. vindmølleprojektet og kommunen: VE-loven foreskriver, at energiprojektet omkring Skjørringe Gods skal aflevere 2,1 mio. kr. til kommunen via ”grøn ordning”. Disse penge er øremærket en form for grøn investering, men der er ingen garanti for at pengene lægges i vores lokalområde. –Det kan ligeså godt være et helt andet sted i kommunen. Arbejdsgruppen er derfor gået i dialog med lodsejer om at få et tilsvarende beløb stillet til rådighed ifm. etablering af projektet. Forhandlingsgrundlaget for dette eksisterer reelt først såfremt vindmølleprojektet realiseres. Vores ambition med den aftale er, at foreningen Grønt Naboskab skal udarbejde en hensigtsmæssig plan for at udvikle vores lokalområde i retning af grøn omstilling. Hvis den plan omfatter en tilstrækkelig kløgtig forvaltning af pengene, som både tilgodeser naboer og besøgende, så mener vi, at vi står godt ift. at anmode kommunen om at investere ”deres” 2,1 mio. kr. i samme plan, således at vores lokalområde faktisk tilføres 4,2 mio. kr. Hvad denne kløgtige plan så nøjagtigt skal gå ud på har vi dog ikke regnet ud endnu. Her er alle forslag velkomne på mail@groentnaboskab.dk.

Endnu en gang tak for dine spørgsmål. Vi er altid klar til en uddybende snak, ligesom arbejdsgruppen sagtens kan rumme endnu en konstruktivt engageret nabo, hvis det skulle have din interesse.

Med grønne hilsner

Arbejdsgruppen for ”Grønt naboskab”, bestående af

Anders Friis, Skørringevej 1, 4850 Stubbekøbing

Hans Ebsen, Nybyvej 26, 4863 Eskilstrup,

Ole Larsen og Nina Poulsen, Møllesøvej 3, 4863 Eskilstrup

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet