Annonce
Debat

Lokale borgere frarøves hørringsretten

Der er skrevet meget for og imod poolhusene i Marielyst Ferieby, men der er ingen tvivl om, at byggetilladelserne er givet på forkert grundlag. Der mangler respekt for borgernes og grundejernes rettigheder til at være en del af planprocessen, hvis det nuværende byggeri retliggøres med en ny lokalplan.

Borgmester John Brædder og udvalgsformand Peter Bring-Larsen har med flere læserbreve forsøgt at negligere sagens alvor. Brædder udtaler, at kommunen har brugt mange penge på rådgivning, som man har rettet sig efter, og at klagerne ikke havde opsættende virkning. MEN en konstatering er, at kommunens ledelse ikke har lyttet til borgerne og heller ikke til den interne rådgivning, der gik i mod det, som nogen formentligt har lovet Skanlux.

Det burde være helt klart både for kommunen som myndighed og for politikerne, at ved udvikling af et område med nyt byggeri skal den gældende lokalplans formål og principper selvfølgelig overholdes!

Med Planklagenævnets afgørelse den 28/1 d.å. er Byrådets afgørelse om, at sommerhusene i Marielyst Ferieby er i overensstemmelse med lokalplan nr. 19 ophævet, og byggeriet er dermed opført ulovligt. At sætte gang i det ulovlige byggeri, - og lade det fortsætte trods afgørelsen, er udemokratisk og direkte imod Planlovens formål om, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i planlægningsarbejdet.

Nu forsøger John Brædder og Peter Bring-Larsen at beskrive historien, som om det er omsonst at følge den gældende lokalplan, for der kan alligevel bygges det samme eller flere huse, mener de og fortsætter - hovsa, den gældende lokalplan er heller ikke i overensstemmelse med eksisterende feriesommerhuse, som nu er privat ejede. De mener derfor, at sagen blot skal klares ved en retlig lovliggørelse, dvs. at der skal laves en ny lokalplan. Dette på trods af Planklagenævnet skriver i afgørelsen: Ejerforhold kan imidlertid ikke reguleres efter planloven. Det kan således ikke i sig selv tillægges vægt, om den ansøgte feriebebyggelse har en eller flere ejere. Dette må så også gælde for eksisterende bebyggelse.

Radikale Venstre er ikke imod store sommerhuse, såkaldte poolhuse, men de skal ikke dumpes ned i sommerhusområder med ganske almindelige familie-sommerhuse. Poolhusenes formål er tydeligvis udlejning til store grupper af mennesker og oftest til fest, og netop ikke familiesommerhuse, som John Brædder retorisk fejlagtigt prøver at fortælle offentligheden i læserbrevet af 22/2 d.å.

Planlægning af poolhusene bør ske gennem de processer, som Planloven foreskriver. Kommuneplanen skal revideres hvert 4. år, i den forbindelse bør områderne til poolhusene udpeges og debatten tages. Herefter kan detailplanlægningen følges op med lokalplaner. Borgerne vil hermed få mulighed for at deltage i debatten og blive hørt, før byggeriet er en realitet.

Ved at lovliggøre byggeriet retligt, dvs. ved en ny lokalplan, frarøver kommunen borgernes og grundejernes mulighed for at påvirke lokalplanprocessen i høringsfasen, - og høringen bliver så blot en farce.

Christian Nyborg Mortensen

Østre Alle 58, 4800 Nykøbing Falster

Spidskandidat til kommunalvalget i Guldborgsund

Radikale Venstre

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet