Når man ser statistikken over tvangsauktioner fra Retten i Nykøbing F, er det unægteligt svært at bekæmpe pessimismen.
Her sættes den ene tvangsauktion efter den anden i værk nærmest på samlebånd, og aviserne bugner med annoncer om tvangssalg. De giver et både broget og meget trist billede af samfundets tilstand og ikke mindst Lolland-Falsters særlige problemer med arbejdsløshed, lavindkomster og økonomisk uformåen.
Det er rystende, at der i år indtil nu er gennemført over et tusind tvangsauktioner. Endnu mere rystende er det, at den udvikling synes at fortsætte i det uendelige, og så kan vi som område endda ikke undskylde os med at boligboblen havde effekt her, og at vi er overdrevne låntagere i vore private ejendomme.
Ejendomspriserne på Lolland og Falster er ikke overvældende, når man sammenligner med andre områder i Danmark, men der er stort set ingen bevægelighed i det almindelige salg og køb af ejendomme.
Det er en rigtig forbandet og ond cirkel, vi er havnet i, og det er svært at få øje på en umiddelbar løsning.
Lolland Kommune rumler stadig med planer om at overbevise regeringen om det fornuftige i at tillade udlændinge køb af lokale sommerhuse, men det største problem findes ikke i sommerhusområderne, men i landsdelens mange landdistrikter, hvor mange huse allerede er forladt og står gabende tomme.
Regeringen er nødt til at forholde sig til realiteterne, og skal man på sigt forhindre en total affolkning, bør der indføres en langt lempeligere politik på boligmarkedet. På mange andre områder vinder globaliseringen frem, men når det gælder et frit boligmarked bliver den bremset ved havelågerne.