Lad os bruge sankthansaften til at gøre midtvejs-status over året 2011. Sommersolhverv blev passeret tirsdag, og nu går det igen den forkerte vej. Dagens længde aftager, men der går heldigvis længe, inden vi opdager det.
På Lolland har borgerne opdaget, at det går den forkerte vej, når det handler om lyset. Her er der mørkt som en kulkælder i kommunens byer. Gadelyset er mange steder slukket – og gader henlægger i mørke. Til stor gene og utilfredshed hos de mørkelagte borgere.
Sådan er det nu i 2011, at der ikke længere er råd eller vilje til at skabe et oplyst samfund. Både i bogstavelig forstand ved at lade gadelyset være tændt og i åndelig betydning, hvor der for ofte kommer eksempler frem om et samfund, der mentalt og holdningsmæssigt er ramt af en formørket tankegang.
Forældreparret, der gennem flere år vanrøgtede deres børn, er blot et eksempel på den formørkede livsholdning og det åndeligt armod, der rammer udsatte familier. Vi fatter ikke, at det kan ske, men det sker. Det sker lige for næsen af os, og vi enten opdager det ikke eller gør ikke noget ved det.
Tilbage er kun at håbe, at vanrøgtssagen var den yderlighed, der fik alle til at vågne op, og at det ikke vil ske igen. Men det vil ske igen, fordi der findes en gruppe af medborgere, der lever helt ude på kanten af samfundet.
Første halvår af 2011 har i udpræget grad været kendetegnet ved politisk kamp om fremtidens velfærdssamfund. Efterlønnen har fået en rundbarbering og alle kan se frem til flere år på arbejdsmarkedet. For nogen kan det virke uopnåeligt, da de i dag slet ikke er på arbejdsmarkedet. De har ikke noget job, og udsigten til at komme i arbejde er fjern.
Recessionen har fortsat godt fat i LFs samfundsøkonomi, og her har de lyse dage desværre lange udsigter.
Alt for mange borgere er uden for arbejdsmarkedet og det hæmmer væksten i økonomien. Men der er lyse tider på vej efter beslutningen om at placere tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn.
Det var årtiers bedste nyhed, og nu gælder det om at holde fast i optimismen og de lyse tider.