Nu er den hysteriske sag om udenrigsminister Lene Espersens ferier og mødedeltagelse nået til de udenlandske aviser - og Helle Thorning-Schmidts skattesag vokser sig stadig større med nye belastende detaljer. Pia Kjærsgaard tordner endnu engang mod alle ikke-indfødte danskere og vil have stop for indvandring fra alle ikke-vestlige lande.
I det hele taget har vi haft en sommer, hvor den offentlige politiske debat er kørt langt ud af et sidespor og har fjernet fokus fra landets reelle politiske problemer og udfordringer.
Men sådan er dansk politik, der har en tendens til at blive meget indadvendt og selvsvingsagtig. Det er nemt at mobbe en udenrigsminister, der har kvajet og ikke kan finde ud af at sige undskyld. Det er fristende og ligetil at gå i flæsket på Gucci-Helle, der så gerne vil være landets “arbejder”-statsminister, men i virkeligheden lever et overklasseliv og tilsyneladende har problemer med skattelovgivningen.
For Dansk Folkeparti gælder det om at generobre den værdipolitiske dagsorden med stadigt mere vidtgående stramninger i forhold til udlændinge, der vil tage ophold i Danmark. Partiets støtte til regeringens genopretningsplan kostede dem støtte hos mange kernevælgere, og det skal der rettes op på ved at jagte de fremmede endnu hårdere end hidtil.
Pressen holder sig ikke tilbage, og har et stort ansvar for, at den politiske debat er kørt af sporet. Sommerens to højest prioriterede sager, Lene Espersens manglende deltagelse i et par møder og Helle Thorning-Schmidts påståede skattesag, viser klare sprækker og svagheder i vores demokratiske system.
Selvfølgenlig skal pressen kritisk kontrollere landets magthavere, men her er det gået over gevind. Fordi ingen af sagerne har megen substans, og kan ikke bære den omfattende journalistiske dækning, som vi både i trykte og elektroniske medier er blevet udsat for.
Her er vi ved kernen af denne sommers politiske dagsorden - at den ligger milevidt væk fra det, der er brug for at tage hul på. Danmark har store økonomiske og politiske udfordringer, som vore ledende politikere står over for at finde løsninger på.
Nu må ferien slutte, og en ny politisk dagsorden ønskes brændende inden det er for sent. Inden vælgerne helt mister tilliden til, at vi har et handlekraftigt folketing, og at vi har en ansvarlig presse, der godt ved, hvad der er væsentligt og hvad der ikke er væsentligt.