Når SF i morgen indleder sit landsmøde i Kolding, har partiet en enestående mulighed for at vise det ganske land, at Willy Søvndal efter landsmødet er blevet forhenværende udenrigsminister og igen den sympatiske og også morsomme politiker, der kan samle sit parti.
Man skal ikke nødvendigvis have humor for at erkende sin utilstrækkelighed som udenrigsminister, blot lidt selverkendelse. Det højner ethvert menneskes troværdighed og respekt, og er det ikke netop det, SF har brug for, inden det går helt galt. Så, hånden på hjertet, kære SF’ere, Willy Søvndal har ikke format, viden og diplomatiske egenskaber til at præsentere Danmark i et stormfyldt udland.
En udenrigsminister skal markedsføre sit land og regeringens politiker og på det sprog situationen kræver. Man taler da ikke engelsk med sin tyske eller franske kollega. To af europas toneangivende lande, og Tyskland som vores naboland og store handels- og eksportmarked?
Det opfattes som et svaghedstegn, når man lader sig repræsentere i internationale fora med en udenrigsminister, der ikke ’dufter’ af den atmosfære, hvori de store globale beslutninger træffes.
Men han findes, ham, der har den rigtige duft og udstråling. Måske ikke i noget regeringsparti, men skal man nødvendigvi være politiker for at blive udenrigsminister, det kan vel læres?
Jeg tillader mig at sige ja, og det gør jeg ud fra den betragtning, at en udenrigsminister skal i første omgang ’brande’ sit land og som tidligere skrevet, den siddende regerings politiker. Det kan f.eks. ham, der driver en stor international virksomhed med en baggrund, der har udstyret ham med evnen til at forhandle, er kontaktskabende, har udstråling og er åben med den begrænsning, der ligger i en diplomatisk adfærd, og – kendskab til engelsk, tysk og fransk på forhandlingsniveau.
Han sidder derude, kære SF’ere. Find ham.
Apropos sprogfærdighed husker mange læsere sikkert Per Hækkerup, da han var udenrigsminister. Han talte næsten bedre tysk end sin tyske kollega, og jeg har set ham på tysk tv, som en formidabel diskussionspartner. De gamle, nu forhenværende politikere, huske ham med garanti endnu, og det er sådan en udenrigsminister, vi har brug.
En, vi husker for hans udstråling og vid – på flere sprog.
Poul Jakobsen
Guldborghave 41
Guldborg